32-årig mand anholdt for tre forskellige voldtægter på midaldrende kvinder

Kristine Bugbee

377 uger siden

|

29/09/2017
Indland
En 32-årig mand er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger for voldtægter på tre kvinder.
En 32-årig mand er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger for voldtægter på tre kvinder.
Nordsjællands Politi har i nat anholdt og sigtet en 32-årig mand for tre forskellige voldtægter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nordsjællands Politi har anholdt en 32-årig mand, som nu er sigtet for tre forskellige voldtægter. Anholdelsen fandt sted i Hornbæk i nat.

Det bekræfter efterforskningsleder Henrik Gunst over for Ekstra Bladet.

- Vi arbejder med tre forskellige gerningssteder. Vi taler om Kolding, Frederiksværk og Hundested, siger Henrik Gunst til avisen.

Den første voldtægt fandt ifølge efterforskningslederen sted tilbage i juli måned. Den næste voldtægt blev begået klokken 01.30 natten til onsdag, mens den sidste voldtægt skete onsdag aften. Altså samme dag.

Efterforskningsleder Henrik Gunst fortæller til Ekstra Bladet, at der er 'lidt relation' mellem den formodede voldtægtsmand og de tre ofre, som er henholdsvis 55 år, 56 år og 66 år. 

Han afviser, at den sigtede og de tre ofre har haft kærestelignende forhold før voldtægterne, men han ønsker ikke at dele flere detaljer på nuværende tidspunkt. 

Den formodede gerningsmand blev anholdt i Hornbæk i Nordsjælland i nat.

Den 32-årige formodede gerningsmand har anden etnisk baggrund og er bosiddende i Danmark. 

Anklagemyndigheden kræver ham indtil videre varetægtsfængslet i fire uger. 

Kvinde kørte på landevej i Ringsted, da hun spottede en bil i vejkanten: Så gik alvoren op for hende