“Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i lovgivningen". Et tilfældigt nedslag fra den danske grundlovs mange paragraffer. Hjemmel er en lovfæstet bemyndigelse til at træffe afgørelser i eksempelvis en retssag eller foretage handlinger baseret på en specifik aftale.
Hjemmel
Bemyndigelsen kan dermed både være med udgangspunkt i lovgivning, afgørelser fra offentlige myndigheder - eksempelvis i en sag om skilsmisse eller forældremyndighed - eller private kontrakter og aftaler. Hjemmel er altså en formaliseret ret til at foretage sig bestemte handlinger eller drage konklusioner med bestemte konsekvenser.
I ældre dansk retssprog betyder hjemmel den lovlige besiddelse af formue. Det vil sige økonomiske midler, man har tilegnet sig på legitim vis. En hjemmelsmand var i gamle tider en person, der havde deponeret en anden persons ret til en formue.
Pantefogeden
I dag vil vi kalde det for pantefogeden. En myndighedsperson, som i juridisk og eventuel praksis forstand overtager retten til en andens formue, hvis vedkommende har mistet retten til besiddelserne, mistet hjemmel med andre ord.
Hjemmel kan også gives i form af en fuldmagt. Hvis en person underskriver en fuldmagt, hvor der står, at en anden person har ret til at foretage sig specifikke handlinger på ens vegne, er der hjemmel til at foretage således.
Hjemmel kan også anvendes som begreb, når det gælder rettigheder, såsom menneskerettigheder og i en dansk sammenhæng grundlovssikrede rettigheder. Eksempelvis ytrings- og forsamlingsfrihed. Der er hjemmel i lovgivningen til, at vi kan ytre os frit med enkelte forbehold, såsom injurierende ytringer, og ligeledes har vi hjemmel til at mødes i grupper eller hjemmel til at demonstrere til lovligt anmeldte demonstrationer.
Hjemmel kan også forstås i sproglig og argumentatorisk forstand. Du skal finde hjemmel for at fremføre et argument på overbevisende måde. Her er det oplagt at inddrage Stephen Toulmins argumentationsmodel. En model, der bruges til at analysere argumenter. En sag. Eller argumenter i en debat. Modellen bygger på tre grundlæggende elementer: Påstand > belæg > hjemmel.
Lad os tage et eksempel: Hvorfor smide mig uden for døren i klassetimen, når det ikke er mig, der larmer? Påstanden er, at det er forkert, at vedkommende er blevet smidt uden for døren. Belægget er, at det er ikke er personen, som har larmet.
Hjemmel er, at hvis det er ikke den, person som er skyldig i larm, bør vedkommende ikke smides uden for døren. Da præmissen for at blive smidt uden for døren er at have larmet i klasseværelset. Det er hjemmel, hvor der dannes en sammenhæng mellem påstand og belæg. Hjemmel er samtidig det indforståede budskab, når der fremføres et argument eller bevisførelse for en påstand. Hvis vi vender tilbage til det lovmæssige, kunne man eksempelvis fremhæve følgende:
- Du må ikke køre bil uden at have sele på. Det er påstanden.
- Det står i færdselsloven. Det er belægget.
- Den, som bryder loven, risikerer at få en bøde. Det er hjemmel.
I den udvidede version af Toulmins argumentationsmodel indrager man udover de tre ovenstående elementer desuden styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning for hjemmel. En styrkemarkør kan være sproglig, eksempelvis “helt sikkert, med garanti etc”.
Styrkemarkøren er knyttet til påstanden i modellen. Gendrivelse er en måde teste dit argument på. Hvilke argumenter findes derimod din påstand, og hvor stærke er de? Hvis dit argument er forholdsvis nemt at gendrive med modargumenter, svækker det hjemmel og dermed din sag.
Rygdækning for hjemmel kan eksempelvis være dokumentation. Hvis du kan henvise til statistik, rapporter eller lignende, der styrker dit argument, har du en højere grad af rygdækning for hjemmel. Hvis du kan kombinere eksempler med tal, har du tilmed en mere overbevisende rygdækning for et eksempel. Hvis du påstår, at piger udsættes for diskrimination på baggrund af dine egne oplevelser, opnår du en højere grad af rygdækning, hvis du kan bakke det op med statistik.
Hvis du skriver en skole- eller studieopgave, er det en god ide at tænke Toulmins argumentationsmodel ind, når du behandler et emne. Hvis du anvender modellen, er du i mindre risiko for at komme til at fremføre påstande uden belæg, det vil sige, du undgår at argumentere dårligt for en sag, men i stedet kommer dine pointer og analyser til at blive skarpere.
Modellen er også anvendelig, hvis du skal forholde dig til andres argumentere og modargumentere i en eventuel diskussion eller en debat. Ved at finde hjemmel for din sag, bliver dit synspunkt sværere at gendrive, sværere at imødegå.
