Manden, der indgik i dommertrioen i X Factor i 2010, Carsten "Soulschock" Schack, har i weekenden mistet sin kone gennem flere årtier. Det skriver Her&Nu
Lørdag døde Soulschocks kone, Charmayne "Maxee" Maxwell, i en ulykke under et fodboldstævne med parrets søn, Nicolaj. Parret, der begge levede af at lave musik, har boet i Los Angeles i mange år.
Læs også: Citybois kan ikke være i fred: Får tilbud om trekanter og mødomme
Soulschocks mor, Aase Schack, der bor i Danmark, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at svigerdatteren ikke længere er i live.
- Hun faldt. Jeg kan ikke sige mere nu, siger Aase Schack til Ekstra Bladet.
Flere medier gisner om, at Maxee faldt ned fra noget højt og hendes liv ikke stod til at redde trods førstehjælp.
Læs også: Guldkorn fra De unge mødre: Her er de 10 bedste citater
Soulschock tog danskerne med storm i 2010, da han var dommer i X Factor, hvor han bl.a. stod bag countrygruppen The Fireflies, der nåede en fjerdeplads. Til hverdag er den 46-årige dansker sangskriver og producer - og gode venner med den tidligere X Factor-dommer Cutfather.
Maxee blev kendt for sin rolle i R&B-gruppen Brownstone, som hittede i 90'erne med blandt andet nummeret "If You Love me".
Se billeder af familien tilbage fra 2010: