Den flamboyante rapper og producer Kanye West overraskede alt og alle, da han gik til audition på talentshowet American Idol, hvor han optrådte med en a cappella version af sit eget hit "Gold Digger" fra albummet "The College Dropout", der var hans første. Man skulle tro, at superstjernen Kanye efterhånden har opnået alt, hvad der er muligt i musikbranchen, men der er altså stadigvæk en bastion, han mangler at indtage.
Det var hans kone, reality-kendissen Kim Kardashian, der først lagde et billede op på sin Instagram-profil, hvor man kan se en smilende Kanye og de to dommere - sangerinden Jennifer Lopez og sangeren Harry Connick Jr. - der har svært ved at holde masken. De to overraskede dommere besluttede sig trods alt for at sende West, der har vundet hele 21 Grammy-priser, videre i konkurrencen med en såkaldt "gylden billet".
look who's going to Hollywood! #IdolAuditions #kanyewest
Et billede slået op af Ryan Seacrest (@ryanseacrest) den
10. Okt 2015 kl. 5:49 PDT
Ryan Seacrest, der er vært på American Idol, har også lagt et billede op af en jublende Kanye West, der kommer ud fra sin audition, hvor han lykønsker Kanye med, at han er gået videre til næste audition i Hollywood.
- Se hvem der skal til Hollywood, står der på det sjove billede.
Det var generelt en travl dag for rapperen, der ynder at kalde sig selv for Yeezus. Tidligere havde han været til stede under et fundraising-arrangement for det Demokratiske Parti, hvor Barack Obama jokede med ham, efter at Kanye har erklæret, at han vil stille op som præsidentkandidat.
- Tror du virkelig, at dette land er klar til at vælge en sort fyr med et sjovt navn fra Chicagos sydside som præsident, sagde præsidenten ironisk med henblik på de mange ligheder, der er mellem ham selv og Kanye West.
Et billede slået op af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den
10. Okt 2015 kl. 6:12 PDT/ritzau/FOKUS