Pernille fra Landmand søger kærlighed afslører: Derfor sagde jeg nej til Danni

Ane Sørensen

371 uger siden

|

11/10/2017
Gossip
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Flere har ifølge Pernille misforstået årsagen til, at hun trak sig fra Landmand søger kærlighed, lige før Danni skulle vælge sin sidste date.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag aften kunne seerne følge med, da Pernille valgte at trække sig fra det populære realityprogram Landmand søger kærlighed, kort før Danni skulle vælge sin date til en romantisk weekend.

Valget stod mellem Pernille og hendes gode veninde Louise, som også havde datet den unge landmand. Men det var ikke på grund af pigernes venskab, at Pernille valgte at sige farvel til Danni.

Det skriver TV 2.

Pernille valgte derimod at sige stop, fordi hun fornemmede, at hun og Danni ikke nærede de samme følelser for hinanden:

- Jeg havde ikke følelserne for Danni, men jeg havde fået færten af, at han havde et godt øje til mig, og det ville være synd at lege med hans følelser, siger Pernille til TV 2.

Hun fortæller også, at flere fejlagtigt tror hun trak sig, fordi hun ville bevare pigernes gode venskab. Men det var altså ikke tilfældet.

Tidligere i programmet havde Louise ellers givet udtryk for, at hun ville blive ked af det, hvis Danni valgte veninden over hende. Pernille fortalte derimod, at det ikke ville røre hende så meget.

Louise havde til gengæld et rigtig godt øje til Danni og glædede sig derfor over udsigten til at skulle tilbringe en romantisk weekend alene med den unge landmand.

I forrige afsnit løftede Louise og Pernille sløret for deres tætte venskab for en overrasket Danni. Da de to var de eneste tilbageværende kvinder, blev de enige om at fortælle ham om deres relation.

Du kan se hvordan det går med Danni og Louise, når TV 2 sender ‘Landmand søger kærlighed’ hver tirsdag aften klokken 20.00.

Norsk fodboldspiller fik et chok, da Kardashian-regningen kom på bordet