Paradise-baby er kommet til verden: 'Ham den gamle' besvimede under fødsel

Lotte Sørensen

|

26/07/2014

Dagens topnyheder

I går formiddags kom en lille realitybaby til verden på Skejby Sygehus i Aarhus. Forældrene er 22-årige Anna Due og 32-årige Martin Hjort, der mødte hinanden i sidste års sæson af Paradise Hotel.

Anna Due blev indlagt kl. 2 natten til fredag, og kl. 10.46 kom deres søn til verden.

Læs også: "Ham den gamle" tjekkede ind på "Hotel Gitterly"

Fødslen var dog ikke kun en prøvelse for moderen, men også for faderen.

- Som skrevet gik fødslen virkelig godt, men min søde kæreste valgte at falde om da han så hovedet, og så hvor blå jeg var i ansigtet pga presset. Ha ha! skriver Anna Due på Facebook.

Drengen er 51 centimeter lang og vejer 3876 gram.

Læs også: Dansk reality-par: - Vi skal være forældre

- Ååååh hvor er vi glade, vi har ikke sovet siden, vi ligger bare og kigger på vores vidunder, skriver den nybagte mor.

Også Martin Hjort har fortalt sine følgere på Facebook om den store oplevelse.

- Ord er ikke nok, skriver han til et billede af hans sovende kæreste og søn.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med