Natascha Linea dropper De Unge Mødre: ‘Min grænse er overtrådt’

Ane Sørensen

382 uger siden

|

23/08/2017
Gossip
Foto: Discovery/Janus Nielsen
Foto: Discovery/Janus Nielsen
Natascha Linea ønsker ikke at være med i De Unge Mødre, så længe en af de andre deltagere stadig er med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natascha Linea vil ikke længere være med i den populære realityserie De Unge Mødre.

Hun har nemlig besluttet sig for at holde en pause fra programmet, så længe den anden mor Nadia Shila stadig er med. 

Det afslører hun i et indlæg på sin blog.

- Jeg ønsker ikke at snakke dårligt om Nadia Shila hverken som person eller som mor. Men jeg kan blot fortælle, at jeg personligt har besluttet at holde pause fra De Unge Mødre, så længe Nadia Shila er med i programmet, skriver Natascha Linea.

Den unge mor er ærgerlig over, at hun ikke længere er med, men hun står ved sin beslutning:

- Jeg er da trist over at stoppe, fordi jeg hygger mig virkelig med at være med i programmet. Men jeg ønsker bare heller ikke at være med i et tv-program, hvor man kan tillade sig at opføre sig på den måde over for andre mennesker, men også over for sine egne børn, skriver Natascha Linea og tilføjer:

- Der er plads til forskellige personer i De Unge Mødre, men jeg har personligt en grænse, og min grænse er her overtrådt.

Nadia Shila bor i øjeblikket på gaden i Los Angeles, efter hun er flygtet fra de danske myndigheder sammen med sin mor og sønnen Kyle. Den 21-årige mor er tiltalt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk.

Kyle er siden blevet taget fra familien af de amerikanske myndigheder og bor nu hos en plejefamilie.

Du kan læse hele Natascha Lineas blogindlæg lige her.

Natascha Linea nægter at vaccinere sin søn: Lægerne fortæller ikke sandheden