Mascha Vang var konstant træt i en måned og frygtede for sit helbred: Så opdagede hun sit livs bommert

Sol Stoffregen

453 uger siden

|

15/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mascha Vang er en travl kvinde, der skal jonglere med arbejde, morrollen og træning i hverdagen. Men på det seneste har den 36-årige forhenværende realitystjerne haft lidt for meget fart på, afslører hendes seneste blogindlæg.

Der er nemlig sket noget i hendes liv, der er så pinligt, at det må blive mellem os, skriver hun på bloggen med titlen “Det her topper det dummeste jeg (nogensinde)har gjort”.

Læs også: Folk er færdige af grin: Her laver Amalie sin bedste sprogbøf nogensinde

Sagen er den, at Mascha har følt sig uhyre træt igennem en længere periode, så træt at hun nærmest ikke orkede at holde sig oprejst og faldt i søvn på mærkelige tidspunkter. Hun tog sågar en tur i drømmeland, da hun sammen med sin datters børnehave kørte i bus.

Det undrede Mascha, der ellers ikke plejede at døje med træthed, og hun slog det hen som værende stress og mangel på energi. Men nu er tiøren faldet for den blonde blogger. Hun har begået lidt af en brøler.

Mascha har nemlig i forbindelse med en rejse byttet om på sine vitaminpiller og sovepiller. Derfor har hun taget stærke sovepiller i et stykke tid. Sovepillerne tager Mascha normalt en sjælden gang, når hun lider af voldsom migræne.

Efter Mascha har skiftet sovepillerne ud med vitaminpiller, er hun blevet sig selv igen.

Læs også: Linda P er i den 7. himmel: Har fundet sammen med mandlig kollega

- Nå, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare min læge det her, men jeg ved, at nu er jeg SUPER frisk igen, skriver hun i blogindlægget og beklager din uheldige fejl:

- Jeg ved godt, det er farligt, og lad os derfor bare blive enige om, jeg ikke har gjort det med vilje. Pas på med de piller. 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: