Mascha Vang chokerer med vild beslutning: Opgiver bloggen for sin datter

Marie Vang

371 uger siden

|

09/11/2017
Gossip
Mascha Vang prioriterer tiden med datteren Hollie Nolia på 5 år.
Mascha Vang prioriterer tiden med datteren Hollie Nolia på 5 år.
Efter to år med stor succes vælger Mascha Vang nu at sælge sin bloggervirksomhed til konkurrenten. Overdragelsen sker pr. dags dato.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hele 18 bloggere er i dag en del af Mascha Vangs bloggerimperium, der startede tilbage i 2015. Mascha brød dengang ud af bloggernetværket Bloggers Delight for at starte sin egen virksomhed - Blogly - hvor også kendte profiler som skuespilleren Julie Zangenberg, danseren Claudia Rex og sangeren Julie Berthelsen dagligt blogger.

Det er Machas gamle arbejdsgiver, Bloggers Delight, der har valgt at opkøbe Blogly. Det skriver Finans.dk. 

Årsagen til salget er, at Mascha Vang hellere vil bruge tiden med sin femårige datter Hollie Nolia.

- Der har faktisk været rigtig meget at se til, siden jeg blev mor, og det vil jeg gerne ændre på nu. På det personlige plan er der sket en hel del, der gør, at jeg vælger at prioritere min tid endnu mere på min familie og datter, fortæller Mascha Vang.

Den landskendte blogger fastslår dog, at hun fortsætter med at drive sin egen blog. En blog der har mellem 250.000 og 480.000 læsere på månedlig basis. Så er du flittig følger af Mascha Vangs egen blog, kan du ånde lette op, da det er ansvaret for virksomheden, hun opgiver.

Prisen for handlen er fortrolig, men Bloggers Delight fastslår over for Finans.dk, at der aldrig før, er blevet handlet med så store beløb inden for bloggerområdet. Især glæder Bloggers Delight sig til, at byde de velkendte bloggerprofiler velkommen til virksomheden, der er Danmarks største bloggerforretning.

Bloggers Delight omsætter årligt for et trecifret millionbeløb.

Steffen fra Landmand søger kærlighed jubler: ‘Jeg skal være far’