Mai Manniche svarer på anklager fra Geggo og Cengiz om snyd: 'Jeg er dybt rystet'

Ane Sørensen

380 uger siden

|

07/09/2017
Gossip
Mai Manniche Foto: Ritzau/Jens Henrik Daugaard
Mai Manniche Foto: Ritzau/Jens Henrik Daugaard
Mai Manniche bliver beskyldt for at have snydt Cengiz Mads Salvarli, da han købte en forlovelsesring hos hende i december sidste år. Her er hendes svar på anklagerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I aftenens afsnit af Familien fra Bryggen bliver det afsløret, hvorfor Geggo ikke længere går med den ring, som hun fik af Cengiz, da han friede til hende i januar måned.

Efterfølgende har Cengiz fået vurderet forlovelsesringen af to uafhængige eksperter, som ifølge ham begge mener, at han har givet langt mere for ringen, end den reelt er værd.

Derfor føler Cengiz sig snydt og kører i øjeblikket en sag mod Mai Manniches firma JEWLSCPH.

Mai Manniche skriver på sin blog, at hun er rystet over anklagerne:

- Jeg er dybt rystet over hele forløbet. Vi har selvfølgelig aldrig snydt nogen. Cengiz Mads Salvarli købte før jul en specialdesignet forlovelsesring, hvori der er en stor brilliant. Forinden var han blevet oplyst om brilliantens kvalitet samt ringens pris, og han havde også selv set billeder af diamanten og selv udvalgt den endelige, skriver Mai Manniche.

Mai Manniche hævder, at Cengiz har forsøgt at afpresse hende for penge, efter hun havde solgt ham ringen:

- I marts opsøgte Cengiz os i butikken og forsøgte at afpresse mig til at betale ham 100.000 kroner, for at han derved ville undlade at gå til pressen, plus at han ville have pengene tilbage for den brugte ring. Han var utrolig aggressiv og anklagede os for at snyde ham, hvilket jeg selvfølgelig understregede, at vi ikke havde, skriver Mai Manniche.

Mai Manniche oplyser, at hun har taget sagen op med Forbrugerklagenævnet og fastholder, at hun havde oplyst Cengiz om ringens pris:

- Var Cengiz utilfreds med prisen, skulle han have sagt det før købet. Vi har ikke tvunget Cengiz til at handle hos os og er meget chokerede over hele forløbet og for at være blevet afpresset for penge. Havde vi vidst, at vi havde med kriminelle at gøre, havde vi aldrig solgt ham ringen, ej heller deltaget i programmet, skriver Mai Manniche, som også er rystet over de andre involverede parter i sagen:

- Vi er ikke alene rystet over Cengiz Mads Salvarlis opførsel og pengeafpresning, men også produktionsselskabet Metronome Productions A/S rolle samt producenten Jakob Skovgaard Nielsens rolle heri. Produktionsselskabet ved Jakob Skovgaard Nielsen er blevet gjort opmærksom på pengeafpresningen og er alligevel medvirkende til at fremføre en sådan bagvaskelse af os. Helt uden at vi får mulighed for at tage til genmæle i programmet, skriver Mai Manniche.

- En mand der på den måde truer og er så aggressiv, bør man aldrig gifte sig med.

Du kan læse hele Mai Manniches svar på hendes blog lige her.

Cengiz svarer på beskyldningerne fra Mai Manniche her.

Se klippet fra Familien fra Bryggen, hvor Cengiz og Linse Kessler køber forlovelsesringen af Mai Manniche herunder.

Dagens.dk har været i kontakt med Metronome og TV3 i forbindelse med anklagerne fra Mai Manniche. Metronome henviser til TV3, som ikke ønsker at forholde sig til kritikken. De skriver følgende:

- Vi forstår godt, at der er mange følelser på spil, selvfølgelig er der det. Den sag er en del af sæsonpremieren på Familien fra Bryggen i aften kl. 20:00 på TV3, og vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med endnu en forrygende sæson.

Geggo afslører stort drama: Derfor har jeg smidt min forlovelsesring