Kim Larsen indlagt på hospitalet

Ane Sørensen

365 uger siden

|

20/12/2017
Gossip
Foto: Polfoto/Carsten Bundgaard (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Carsten Bundgaard (arkivfoto)
Kim Larsen blev tirsdag aften indlagt på Odense Universitetshospital. Det oplyser hans hans manager på det sociale medie Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag aften blev den folkekære sanger Kim Larsen indlagt på Odense Universitetshospital.

Indlæggelsen skyldes komplikationer i forbindelse med den 72-årige musikers overgang til en ny medicin.

Det oplyser Kim Larsens manager Jørn Jeppesen på den officielle Facebookside for Kim Larsen & Kjukken:

- Kim Larsen blev i aftes indlagt på hospitalet i Odense. Der opstod komplikationer i forbindelse med omlægning til ny medicin. Situationen er nu under kontrol, og Kim Larsen forventes snart frisk igen. Derudover har vi ingen kommentarer, lyder det i opslaget på Facebook.

Ifølge Jørn Jeppesen er situationen altså ikke alvorlig og man forventer, at Kim Larsen snart er på benene igen.

Siden opslaget blev skrevet for en lille time siden, har det fået hundredvis af kommentarer, hvor facebookbrugere ønsker Kim Larsen god bedring og en glædelig jul:

- Rigtig god bedring Hr. Lune Hankat 
Samtidig sendes varme juleønsker om rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår til hele gruppen, skriver en bruger, mens en anden anden stemmer i:

- Rigtig god bedring til vores allesammens Kim Larsen. Sender varme tanker og ønsker en god jul.

Kim Larsens næste planlagte koncert finder sted den 11. januar i Amager Bio. Der er umiddelbart ingen meldinger om, at arrangementet skulle være truet som følge af hans helbredsproblemer.

Den populære sanger kan se frem til et par begivenhedsrige måneder i starten af det nye år. Han spiller nemlig i alt 21 koncerter i januar og februar. Samtlige koncerter er allerede udsolgt.

For få år siden blev Kim Larsen opereret for en diskusprolaps i ryggen. I den forbindelse måtte han i 2014 aflyse tre planlagte koncerter i Kina på grund af voldsomme smerter.

Efterfølgende har Kim Larsen flere gange haft en stok med på scenen, som han kunne støtte sig til.

Kim Larsen aflyser koncerter: Ramt af diskusprolaps