Her går det galt: Tom Cruise i alvorlig ulykke under filmoptagelser

Emil Ryttergaard

379 uger siden

|

15/08/2017
I en netop udgivet video kan man spotte den 55-årige superstjerne komme galt af sted under optagelserne til en ny film.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad enten han hænger fastspændt på et fly eller kravler på  ydersiden af verdens højeste bygning, så er 55-årige Tom Cruise stolt af at udføre mange af sine egne stunts. 

Men under optagelserne til den seneste film i den kendte spionfilmsserie ‘Mission Impossible 6’ gik det galt for den verdenskendte superstjerne.

Under søndagens filmoptagelser i London skulle Tom Cruise iført en sikkerhedsline springe fra taget af en bygning til en anden. 

På trods af at alle forholdsregler var overholdt, så nåede Tom Cruise ikke hele vejen over, men stødte sin krop ind i bygningens ydermur. 

Da filmholdet skulle prøve at optage scenen igen, gik det også galt anden gang, men der slap den midaldrende actionstjerne langt fra helskindet efter stuntet. 

I denne video kan man se Tom Cruises uheld under optagelserne:  

For da stjernen kravlede op ad muren og skulle løbe videre, kunne han ikke støtte på den ene fod længere, hvorefter optagelserne måtte stoppes. 

- Skaden var langt værre, end først antaget. Tom er kommet rigtig galt af sted, og skal bruge flere måneder på at komme sig. Han er filmens store stjerne, og derfor havde filmselskabets chefer ikke nogen anden udvej end at udskyde optagelserne, lyder det fra en anonym kilde, der var på settet under Tom Cruises uheld.

Uheldet medførte angiveligt, at Tom Cruise brækkede to knogler i sin ene ankel, og det kan få store konsekvenser for fans af Mission Impossible-filmene, da den næste film i serien i så fald bliver udskudt i fire måneder, mens superstjernen kommer sig. 

Filmens optagelser var ellers påbegyndt netop nu og filmen skulle planmæssigt udkomme i sommeren 2018. 

Men hvis optagelserne skal udskydes i fire måneder på baggrund af Tom Cruises skade, så skal filmen først udkomme i slutningen af 2018 eller i værste fald sommeren 2019.

Britta fik klamt billede i metroen: Nu advarer hun andre mod den nye ulækre trend