Hallooo, er der nogen hjemme? - Læs succeshistorien om Skærmtrolden Hugo

Morten Larsen

9 år siden

|

22/08/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med en mindre fanskare omkring sig, stod Ivan Sølvason i begyndelsen af 1980'erne i en tung frituredunst på den lokale grillbar.

Hverken pølser eller kyllinger var årsag til, at den unge, kontoruddannede mand tilbragte timer og atter timer på grillen.

Han var der, fordi hans appetit på at spise spøgelser på grillens arkademaskine var umættelig.

- Grillen tjente ikke en krone på den maskine, siger Ivan Sølvason til Dagens.dk.

For bare et par kroner kunne han æde løs af spøgelserne i fire til seks timer, og med store øjne kiggede de andre unge med beundring på den fedtede skærm, når Ivan Sølvason her indtog rollen som den lille og oste-agtige figur i det nye arkadespil Pac-Man.

Et par år senere forsvandt Ivan Sølvason fra grillbaren.

En afbetalingsordning i Bilka sikrede ham i 1983 datidens digitale drøm af en brødkasse; Commadore 64.

Til de caribiske toner fra Laid Backs 'Sunshine Reggae' og bag TV-2's dukkede ruder, kunne man på drengeværelset eller sågar i familiestuen nu rive løs i joysticket til den hurtigt populære hjemmecomputer.

På det tidspunkt fik han højtflyvende drømme om at lave sit eget computerspil.

I flere år var Ivan Sølvason med på landsholdet i faldskærmsudspring, og talentet sikrede ham flere titler som dansk- og nordiskmester.

- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave mit eget faldskærmsspil, siger Ivan Sølvason, der kun anede ganske lidt om programmering.

Han forsvandt ind i den nye computerskærm, men ingen så resultatet af anstrengelserne, da han tre måneder senere var færdig med spillet.

- Det lykkedes mig at producere det absolut grimmeste, langsomste og mest umulige spil at styre, siger Ivan Sølvason.

Han slettede faldskærmsspillet, så ingen nogensinde skulle se det.

Konen fik nok af isbjørn
Frustrationerne over det umulige spil overførte Ivan Sølvason til disketter.

I store dele af hovedstadsområdet gik snakken hurtigt om manden, der kunne reparere folks dyrt indkøbte spil, der var gået i smadder på disketten.

- I dag har jeg ingen anelse om, hvordan pokker jeg gjorde, siger Ivan Sølvason og forklarer, at hans it-interesse sikrede ham jobbet på et computerblad.

Det gav god mening, at Ivan Sølvason fire år senere skulle modtage et vigtigt opkald fra Valby, hvor Nordisk Film ringede og ville høre, om han kendte nogen, der kunne lave et spil til 'den der nye tv-kanal, der snart starter op'.

Folkene fra det kommende TV2 ønskede et computerspil, hvor seeren selv kunne være med foran fjernsynet om fredagen.

Som chefredaktør for sit nu eget computermagasin var det indlysende, at Ivan Sølvason kendte dem, der kunne trylle foran tasterne og som var noget i den spirende danske spilbranche.

Men i stedet for at give tv-folkene en række telefonnumre, så gik Ivan Sølvason i gang med at samle et lille hold af folk, der lynhurtigt fik skruet en spil sammen om en hoppende isbjørn.

I efteråret 1988 fik den blå og butterflyklædte bjørn sin ilddåb i det digitale islandskab, da det allerførste afsnit af 'Eleva2eren' blev sendt direkte ud til de flere kilo tunge tv-apparater.

Det lille hold af udviklere havde gjort det muligt at styre isbjørnen med hjælp fra knapperne på telefon, og derved blev bjørnens skæbne lagt i hænderne på seerne.

Tøvede den udvalgte tv-kigger ved telefontasterne eller trykkede på den forkerte knap, så fik den godmodige Oswald en kold dukkert, røg i vandet og mistede et liv.

Konen var kort forinden skredet fra Ivan Sølvason.

Hun gad ikke, at han hele tiden arbejdede på computerspillet, og det kuldsejlede ægteskab blev på sin vis en del af spillet OsWALD.

Når Oswald fejlede og mistede et liv, kom en lille sekvens på skærmen, hvor bjørnen opmuntrende sagde: 'Det var vel nok ærgerligt – vi prøver igen!' som en henvisning til det mislykkede forhold.

Læs også: Kan du huske Nina Klinker og skærmtrolden Hugo?

En sætning, der kort efter tv-debuten blev sådan noget, som alle gik og sagde i tide og utide, og som den forladte Ivan Sølvason fik ideen til og indtalte på en båndoptager i sit køkken.

- Senere viste vi spillet frem i Bella Center, og her fik jeg kuldegysninger, da jeg så tre teenagepiger skrige, da de prøvede spillet, siger Ivan Sølvason og fortsætter:

-  Det var første gang, jeg nogensinde så piger spille computerspil. Det var en fantastisk oplevelse.

Opfundet på cykeltur
Efter et par år som fast computergæst i 'Eleva2eren' var tiden kommet, hvor der skulle findes en værdig efterfølger til isbjørnen.

Danskerne trængte til en ny spilfigur, og hos udviklerne hos Ivan Sølvasons spilselskab Silverrock Production var der hurtig enighed om, at det skulle være en trold.

I tre dage forsøgte grafikere at skabe en nordisk skovtrold, men uden at ramme helt plet med pennen. 

Skærmtrolden Hugo kom først, da den 21-årige tegner Niels Krogh Mortensen cyklede hjem til sin mormor i Gladsaxe.

Han fik ideen under cykelturen, og da han ankom til mormoren tegnede han trolden med den store tud, rare og runde øjne og små horn i panden.

En septemberaften i 1990 drog Hugo for første gang ind i den virtuelle guldmine på direkte fjernsyn. 

Nina Klinker Jørgensen, der på daværende tidspunkt var kæreste med kronprinsen, var bindeled mellem computerverdenen og det propfyldte tv-studie, hvor hvert et telefontryk blev nøje overvåget af det feststemte publikum – og selvfølgelig også hos alle dem, der sad og tømte skålene med slik ude bag skærmene.

Da rulleteksterne løb over skærmen, var folkene bag spillet usikre på, om de havde skabt en værdig opfølger og ny succes.

Svaret fik de et par ugere senere.

Bombaderet med tegninger
Den efterfølgende fredag viste Nina Klinker Jørgensen en tegning frem -  den forestillede Hugo og var sendt ind til fjernsynsprogrammet af et barn.

- Hun opfordrede alle børn til at sende deres tegninger ind med Hugo, siger Ivan Sølvason.

En desperat mand fra Nordisk Film ringede et par dage senere til Ivan Sølvason.

Bare på én dag havde produktionsselskabet modtaget seks fulde postsække med tegninger af trolden, der på kort tid var blevet en kæmpe succes.

- Så gik alting fuldstændig amok, siger Ivan Sølvason.

Spillet solgte over 10 millioner eksemplarer på verdensplan, udkom på 14 sprog og blev direkte tv-underholdning i først Spanien, hvorefter trolden indtog lande som Tyrkiet og Tyskland.

I dag er det den norske virksomhed Hugo Games, der ejer rettighederne over spiluniverset, der for nogle år udkom til smartphones.

Ivan Sølvason, der siden har arbejdet med vidt forskellige projekter i tele- og it-branchen, er ikke ked af, at han ikke længere har skærmtrolden stående i stalden for forretninger.

-Jeg håber, de passer godt på min lille trold, der har betydet så meget for mig, siger Ivan Sølvason. 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: