George Michael gav 76.000 kroner til fremmed kvinde før sin død – ni måneder efter har sagen taget en uventet drejning

Nils Würtzenfeld

379 uger siden

|

17/09/2017
En engelsk kvinde står nu frem med en utrolig afsløring omkring den afdøde verdensstjerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 13 år kæmpede britiske Lynette Gillard for at blive gravid, men uden held.

Den 38-årige kvinde gik sågar så langt som til at stille op i det engelske underholdningsprogram Deal Or No Deal tilbage i 2008 for at forsøge at vinde penge, så hun kunne modtage fertilitetsbehandling.

Det skriver britiske The Sun.

Det lykkes ikke for Lynette Gillard at vinde de ønskede penge gennem underholdningsprogrammer, men pludselig modtog hun en uventet og utrolig henvendelse.

For én af de tv-seere, som den aften havde siddet og set den desperate kvinde i fjernsynet, var ingen ringere end den nu afdøde verdensstjerne George Michael.

Lynette Gillards historie om barnløshed og hendes brændende ønske om at blive mor, rørte i den grad den engelske musiker i en sådan grad, at han straks tog kontakt til Channel 4 for at finde frem til den ukendte kvinde.

Det lykkes til sidst, hvorefter en den tidligere Wham!-stjerne donerede hele 9.000 pund – over 76.000 kroner til Lynette Gillard.

Penge som skulle bruges på fertilitetsbehandling.

Her ses Lynette Gillard under sin graviditet. Privatfoto

Og efter adskillige forsøg har den rørende donation nu båret frugt.

For 25. december 2016 – på dagen hvor verden mistede den kun 53-årige sanger, fandt Lynette Gillard ud af, at hun endelig var gravid.

Og for to uger siden – ni måneder efter hendes verdensberømte velgøre døde - fødte hun en lille søn, som har fået navnet Seth Logan George Hart.

Et mellemnavn som drengen selvfølgelige har fået efter den gavmilde musiker.

- Jeg håber, at han kigger ned og smiler velviende, at jeg nu har fået alt det, som jeg altid har drømt om, fortæller Lynette Gillard til The Sun.

Den lykkelige mor fortæller tilmed, at hun endda lyttede til George Michaels musik under sin fødsel.

Faktisk havde verdensstjernen doneret pengene med det krav, at hans donation ville forblive anonym, men da Careless Whisper-sangeren pludselig døde juledag sidste år, kom det alligevel frem, hvem de mange penge var fra.

- Han troede på mig og gav mig mod til at blive ved med at prøve, selv når jeg følte, at det var nytteløst, fortæller Lynette Gillard og afslutter:

- Jeg føler, at George Michael har været med mig i hvert eneste skridt.

Læs også: Dette er den perfekte alder at blive gift – hvis forholdet skal holde