Geggo afslører: Så længe vil jeg lave Familien fra Bryggen

Emil Ryttergaard

389 uger siden

|

09/07/2017
Intet varer evigt, og det er ikke sikkert, at Geggo, Cengiz og Alba vil være at finde i de kommende sæsoner af Familien fra Bryggen, afslører Geggo i et nyt interview.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver uge følger mange tusinder af danskere med i Linse, Geggo, Cengiz og lille Albas liv i tv-serien ‘Familien fra Bryggen’, og den storhittende tv-serie med den berømte og berygtede familie har netop kørt sin ellevte sæson på TV3. 

Men står det til en af hovedpersonerne, Geggo, så er det langtfra sikkert, at hun vil fortsætte mange år endnu i den populære tv-serie.

Hendes mor Linse Kessler har tidligere afsløret, at hun håber serien fortsætter til hun selv bliver den nye Mopper, men det vil Geggo ikke være med til, afslører hun i et nyt interview til realityportalen.dk.
 
- Så lang tid fortsætter vi ikke. Jeg gør i hvert fald ikke. Så ved jeg ikke med de andre, men Alba og jeg fortsætter ikke så længe. Man skal stoppe på et tidspunkt, mens legen er god, ellers bliver man sådan nogle halvfordærvede typer, som folk er ved at brække sig over, fortæller Geggo til Realityportalen.dk  

Selvom Cengiz spørger, om hun også vil stoppe, selvom seertallene er gode, holder Geggo fast, og siger at hun i stedet vil åbne en skønhedssalon mere, da parret i dag driver salonen La Lotus på Amager. 

Hvornår at Geggo, Alba og Cengiz endeligt trækker stikket og melder sig ud af tv-serien, vil Geggo dog ikke sætte et præcist tidspunkt på. 

Alexandra dropper Danmark