De unge mødre: Camilla er gravid med 8. barn - og Benjamin er ikke faren

Sol Stoffregen

|

23/08/2014

Dagens topnyheder

Sidst da reportageserien "De unge mødre" fulgte Camilla Pedersen havde hun seks børn med sin mand Benjamin, men siden da er der sket store ændringer i den nu 27-årige mors liv.

Camilla Petersen er nemlig gravid med sit ottende barn, som hun venter med en ny kæreste, som også er far til hendes syvende barn. Det skriver Realityportalen

Læs også: Kiloene rasler af Natacha Nikita: Jeg drikker ikke længere fire liter cola om dagen 

-Vi venter vores andet barn, og vi glæder os helt ubeskriveligt, fortæller en glad Camilla Petersen, som bor i hus i Sorø med kæresten, til Realityportalen.dk.

Derudover har den efterhånden ikke så unge mor tabt op mod 40 kilo. Et projekt, som hun gik i gang med efter barn nummer seks. Anderledes kost og utallige timer i træningscentret har ændret Camillas krop.

Læs også: De unge mødre: Sex-site opfordrer til, at man spermer på Amanda Sisse 

Da Camilla medvirkede i De unge mødre havde var hun gift med Benjamin, som hun fik seks børn med på få år. Ifølge Ude og Hjemme fik Camilla en "belastningsreaktion" efter bruddet med Benjamin, som gjorde, at hun blev indlagt i tre uger på en psykiatrisk afdeling.

Siden da har hendes seks børn boet fast hos Benjamin, men det håber Camilla at lave om på.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

- Kampen for at få lov at se mine børn oftere er stadig i fokus. Jeg har søgt om mere samvær, da både jeg og kæresten ønsker, at de skal være mere hos os, siger Camilla til Realityportalen.