I Danmark har vi tre typer kort inden for skattekortet:
- Frikort
- Hovedkort
- Bikort
Hvilket der er det rigtige at benytte afhænger i høj grad af din situation og din alder og det første kort, som du stifter bekendtskab med, er formentlig frikortet, som typisk bruges i forbindelse med fritidsjob.
Frikort
Et frikort tillader dig at tjene et bestemt beløb, uden at du skal betale skat af det. Dog skal du altid betale 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, medmindre du er på SU, dagpenge eller pension. Her er man nemlig fritaget fra at betale det.
Vi har alle sammen i Danmark et fribeløb, det såkaldte personfradrag.
Det betyder, at du hvert år enten kan tjene op til det beløb uden at betale skat eller at du kan vælge at fordele beløbet ud over årets måneder, så du hver måned har et fradrag i skatten.
Du kan også sagtens vælge at eksempelvis bruge en del af dit frikort i starten af året og så ændre det i løbet af året, så du fordeler restbeløbet ud over de resterende måneder.
Hvor meget må jeg tjene på et frikort?
Grænsen for hvor meget du må tjene ændres år for år, men i 2018 hedder den som udgangspunkt 46.000 kr., hvis du er fyldt 18 år.
Tjener du mindre end det, skal du bruge dit frikort over 18. Tjener du mere skal du have et hovedkort OG et bikort.
Men når det så er sagt er der faktisk forskel på, hvad man må tjene fra person til person, for det afhænger alt sammen af, hvilke fradrag du er berettiget til.
Har du eksempelvis langt nok til dit arbejde til at det udløser et kørselsfradrag, vil det forhøje dit fribeløb.
Frikort under 18: Er du under 18 år, må du tjene op 34.500 kr. i 2018.
Hvordan får jeg et frikort?
Er du fyldt 15 år, opretter SKAT automatisk et frikort til dig, men du bør gå ind og tjekke at dit frikort er aktiveret. Det gør du ved at logge ind med dit NemID eller TastSelv-kode og gå ind under punktet forskudsopgørelse.
Er du under 15 år, skal du selv ind og oprette frikortet på SKATs hjemmeside ved hjælp af dit NemID eller TastSelv-kode, og det er en god idé at få hjælp af en voksen første gang.
Skal jeg give min arbejdsgiver besked?
Du skal huske at fortælle din arbejdsgiver, hvilket kort du ønsker at der skal bruges.
Det er ikke mange år siden, at du skulle aflevere en fysisk frikort klippet ud fra dit skattekort til din arbejdsgiver, men teknologien har heldigvis taget over på det punkt, så i dag kan du nøjes med at give din arbejdsgiver besked om, hvilket af de 3 kort der skal anvendes.
Han eller hun henter herefter dine oplysninger fra SKAT.
Dit frikort kan sagtens bruges af mere end en udbetaler. Det betyder altså ikke noget, hvis du skifter arbejde eller har flere forskellige fritidsjob samtidig.
Hvis du får brugt beløbet på kortet op, trækker din arbejdsgiver det antal procent i skat, der står på din forskudsopgørelse.
Det behøver du ikke at ærgre dig over, for det betyder jo bare, at du har tjent godt og du fortsætter jo med at tjene penge, selvom det måske ikke pynter helt så meget på kontoen som tidligere.
Hvornår betaler det sig at bruge frikortet?
Det kan næsten altid betale sig at bruge frikort, hvis du er under 18 år.
Er du 18 år, og får du hjemmeboende SU, kan det også i mange tilfælde betale sig.
Har et fritidsjob ved siden af, der giver så godt at du kommer til at gå over grænsen samlet set, kan det godt være værd at undersøge, om det kan betale sig at tage hovedkortet i brug.
Du skal altid bruge dit skattekort, hvis du arbejder for en virksomhed.
Hvis du er under 16 år
Hvis du er under 16 år, og arbejder i et privat hjem, behøver du faktisk ikke et frikort.
Passer du eksempelvis din nabos børn eller hjælper til i deres have, må du altså gerne få penge for det uden at betale penge til SKAT.
Har du derimod passeret den aldersgrænse, skal du opgive beløbet til SKAT.
Du får normalt et nyt frikort hvert år.
Men du bør altid gå ind og tjekke din forskudsopgørelse, for der kan ske fejl, og det vil jo være ærgerligt at opdage, at der ikke står ligeså mange penge som du havde håbet på, når måneden er gået.
