Fornyelse af pas

webmaster

336 uger siden

|

21/07/2018
Indland
Fornyelse af pas
Sådan fornyer du dit pas. - Foto: Scanpix
Har du eller dine familiemedlemmer et pas, skal du huske at forny det, inden det udløber. Se, hvordan du gør, og hvad det koster her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For langt de fleste er fornyelse af pas ikke bare nødvendigt onde – det er også vigtigt for vores bevægelsesfrihed over grænserne.

Hvor ofte skal man forny sit pas?

Gyldigheden af et pas varierer. Det afhænger af personens alder, hvor ofte et pas skal fornys. 

  • Pas til 0-2-årige - to år
  • Pas til børn - fem år
  • Pas til unge under 18 år - fem år
  • Pas til voksne fra 18 år og op -10 år

Hvilke krav er der til pasfoto?

Det første du skal gøre, uanset alder, er at få taget et foto til passet.

Personen skal være alene på pasfotoet – også selvom der er tale om et barn. Barnet må f.eks. ikke sidde på skødet af nogen.

Pasfotoet skal være vellignende og være taget forfra op ad en ensfarvet lys baggrund. Der må ikke være motiver eller mønstre i baggrunden.

Billedet skal være klart og tydeligt. Det skal med andre ord være af god kvalitet og egnet til at scanne.

Lyssætningen skal være god og jævn, og der må ikke optræde skygger på personen eller baggrunden eller genskin/reflekser i briller. 

Briller skal sidde lige på. Man skal kunne se øjnene tydeligt. Der må således heller ikke være lukkede eller sammenknebne øjne.

Fornyelse af pas

Du skal ansøge om fornyelse pas. 

Proceduren er den samme, hvad enten du skal have dit første pas eller om der er tale om en fornyelse af pas.

Når du har fået dit foto, skal du henvende dig personligt til borgerservice. Om det sker i din egen kommune eller en anden, kan du selv vælge, men du skal altså møde op personligt uanset alder. 

Du kan vælge at bestille tid inden, og det kan være en fordel i nogle kommuner, så du slipper for unødig ventetid hos borgerservice. Det er dog ikke i alle kommuner, at der er denne mulighed.

Hvis du har mulighed for og ønsker at bestille tid til nyt pas, inden du møder op i borgerservice, skal du gøre det via den digitale selvbetjening.

I dag er det sådan, at alle pas skal indeholde fingeraftryk, så hvis du har et gammelt pas uden, skal du i forbindelse med fornyelse af passet havde taget dine fingeraftryk. Det sker digitalt hos borgerservice.

Indtil videre gælder dette dog ikke for børn, der ikke er fyldt 12 år.

Når du møder op hos borgerservice, skal du medbringe dit nuværende pas/senest udstedte pas, hvis du skal have passet fornyet.

Har du ikke et pas i forvejen, skal du medbringe din originale dåbsattest/navneattest.

Fremgår dit personnummer ikke at den medbragte attest eller af anden billedlegitimation, skal du medbringe din fødselsattest.

Hvor lang tid tager fornyelse af pas?

Selve besøget hos borgerservice tager ikke så lang tid, men det er en god idé at være i god tid med fornyelse af pas, da der går mellem 11-15 hverdage, inden du modtager det nye pas. Altså skal du regne med ca. 3 ugers ventetid.

Hos borgerservice skal du have taget fingeraftryk, hvis det ikke er blevet gjort tidligere, og du skal underskrive.

Pas til børn

Indehaveren af forældremyndigheden skal ansøge og underskrive ansøgningen, hvis dit barn skal have pas, og begge forældre skal give samtykke, hvis de begge har del i forældremyndigheden.

Samtykke gives ved at underskrive ansøgning af pas til børn.

Hvad koster et pas?

Prisen på et pas afhænger af personens alder. Passets pris inkluderer et gebyr for fingeraftryk, men ikke prisen for et nyt foto, så det kommer oveni. Priserne er i 2018:

  • 0 til 11 år: 115 kr. 
  • 12 til 17 år: 142 kr.
  • 18 til 64 år: 627 kr. 
  • 65 år og op: 377 kr.

Hvad skal du være særlig opmærksom, når jeg bestiller nyt pas

Flybilletter:

Du får et nyt pasnummer, hver gang du fornyer dit pas, og det kan få konsekvenser for dine flybilletter, hvis det gamle pasnummer figurerer i stedet for det nye. 

Dine flybilletter kan med andre ord blive ugyldige.

Du skal derfor kontakte flyselskabet, hvis du oplyst dit gamle pasnummer, og ikke har mulighed for at ændre det på selskabets hjemmeside.

Det er muligt, at de så kan ændre det for dig.

Danske statsborgere der bor i udlandet:

Det er billigst, hvis du har mulighed for at bestille passet i forbindelse med, at du alligevel besøger Danmark.

Du skal rette personlig henvendelse til borgerservice i en hvilken som helst kommune for at få udstedt passet. 

Har du ikke mulighed for at tage turen til Danmark, skal du søge om pas på en af de danske ambassader og konsulater. 

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde frem til, hvor ambassaden og konsulaterne ligger i det land, du opholder dig i, og du kan se proceduren for, hvordan du ansøger, hvad det koster og hvilke dokumenter du skal medbringe.