Du deler seng med hudceller, madrester, spyt og urin: Så ofte bør du faktisk skifte dit sengetøj

Nils Würtzenfeld

422 uger siden

|

18/11/2016
Forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvor tit skifter du sengetøj? Muligvis ikke ofte nok.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste kender den rare og afslappende følelse af at ligge sig i nyvasket og velduftende sengetøj.

Der er dog en simpel grund til, at nyvasket sengetøj føles så rart – nemlig at det sengetøj, du tidligere lå med er blevet godt og grundig gnubbet ind i alverdens bakterier – alt efter hvor længe du har haft det på. Det skriver Søndagsavisen.

Mange mennesker er nemlig ikke særlig gode til at huske at få skiftet deres lagen samt dyne- og pudebetræk, og selvom det er let at glemme, så er det faktisk en rigtig god idé at komme nyt betræk på din seng.

For når vi nat efter nat ligger i det samme sengetøj, så er det altså sammen med både støvmider, bakterier og svampesporer, ligesom vi også selv bidrager med 'usynlige' efterlandskaber som sved, hudceller, spyt, urin, farvestoffer, madrester, jord og afføring. Knap så lækker vel?

Derfor anbefales det, at man faktisk skifter og vasker sit sengelinned mindst én gang om ugen.

Vasken skal tilmed foregå på mindst 60 grader. På den måde undgår man bedst muligt at få eller forstærke allergier fra alle de små usynlige sengepartnere.