Pas på! Svindel med MobilePay kostede Mikael 80.000 kroner

Kasper Rasmussen

369 uger siden

|

22/11/2017
Forbrug
Arkivfoto / Polfoto
Arkivfoto / Polfoto
Mikael Rauno Lindholm blev udsat for svindel med Mobilepay, nu advarer han andre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pas på derude. 

Sådan indleder 56-årige Mikael Rauno Lindholm et Facebook-opslag, hvor han beskriver, hvordan han for nyligt blev udsat for svindel for hele 80.000 kroner på Mobilepay.  

Svindleren havde fået fat i Mikael Rauno Lindholms mobilnummer og hans sikkerhedskode, som det lykkes at hæve pengene med. Mikael Rauno Lindholm opdagede det først, da hans bank i torsdags ringede og fortalte, at han havde et overtræk på 44.000 kroner på sin konto. 

- Jeg fik kaffen galt i halsen og tjekkede straks min konto. Der var siden den 10. november hævet løs på den via min MobilePay. Det største - og sidste beløb var køb af it-udstyr til 29.999 kroner. Jeg vidste ikke engang, at man kunne købe for så meget via MobilePay, skriver Mikael Rauno Lindholm i Facebook-opslaget. 

Han blev meget overrasket over tyveriet, fordi han altid har sin telefon på sig, skriver han videre i opslaget. 

Men efter opkaldet fra banken, kom Mikael Rauno Lindholm i tanke om, at han den 10. november havde modtaget en SMS fra Mobilepay, der indeholdt en femcifret aktiveringskode. Kort herefter modtog han også en række opkald fra det samme nummer.

Da han tog telefonen, oplyste personen i den anden ende, at han var en medarbejder fra MobilePay support, og ville hjælpe med et problem, der var opstået på hans MobilePay.

Men Mikael Rauno Lindholm kan ikke præcist huske samtalen, fordi han var på bogmesse med mange mennesker og postyr omkring sig, han husker blot, at han var glad for at få problemet fikset. 

- jeg muligvis har læst koden i sms'en op. Jeg ved det ikke. Det er helt blankt. Hvad jeg ved er, at minutter efter - kan jeg nu se - begyndte pengene at fosse ud af min konto, og det stoppede ikke, bare fordi der ikke længere var penge på kontoen, skriver han i Facebook-opslaget. 

Efterfølgende har Mikael Rauno Lindholm været i dialog med bedrageriafdelingen i sin bank. De forklarede ham, at hvis nogen har dit mobilnummer, så kan de logge sin ind på MobilePay fra en anden mobil, hvilket udløser en automatisk sms med en aktiveringskode. Ringer de efterfølgende op, og får dig til at læse koden højt, har de fri adgang til din konto fra en anden mobil.

Mikael Rauno Lindholm tror, at det er det, der er sket.

På baggrund af Mikael Rauno Lindholms oplevelser, har MobilePay skærpet sikkerheden yderligere.

5 utrolige ting der sker med din krop, når du stopper med at drikke koffein