Kvickly i shitstorm: Kunderne raser over fræk reklame

Sol Stoffregen

426 uger siden

|

18/10/2016
Danskerne kan slet ikke se det sjove i supermarkedets seneste reklame, som har fået Kvickly til at undskylde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kritikken vælter ned over Kvickly, efter kunderne har set supermarkedskædens tilbud i efterårsferien. Den kraftige reaktion har fået Kvickly til at trække i land, skriver mx.dk.

Under overskriften “Efterårsferie for far” har supermarkedet vist et udvalg af øl, mens mødrene under “Efterårsferie for mor” bliver præsenteret for bageudstyr. Opfordringen til, at mænd skal drikke sig igennem efterårsferien, mens kvinderne bager i køkkenet (med ungerne), har fået kunderne til tasterne for at udtrykke deres forargelse over det lettere sexistiske budskab.

- Så bliver det vist ikke mere stereotypt og lamt. Kvinderne skal altså ifølge Kvickly bage i efterårsferien, mens mændene skal drikke? Er det 1950-tema hos jer? Eller er det jeres generelle holdning til kønsrollefordelingen,? skriver en person på Kvicklys facebookside.

Det er væltet ind med sure kommentarer, hvilket har fået supermarkedet til at genoverveje reklamen. 

- Vi er enige.... Nyhedsbrevet er ikke udtryk for Kvicklys holdning til køn, og det er en fejl, at vi har anvendt disse overskrifter. Vi beklager!, skriver Kvickly på Facebook.

Det er denne reklame, der har sat sindene i kog. Foto: Kvickly.