Et simpelt trick kan forlænge levetiden på din bils motor med mange år

webmaster

431 uger siden

|

13/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At det er vigtigt at skifte motorolie på bilen med jævne mellemrum, er noget de fleste ved! Men langt de færreste ved, at det er rigtig smart at rense motoren også. Moderne biler er udstyret med motorer, som er udviklet med miljøet for øje - og det betyder fokus på så lille udledning af CO2 og diverse partikler som muligt.

Problemet er, at bilen så forurener sig selv. Og olien kan ikke klare jobbet alene. 

– Nye motorer er lavet, så de udleder så få skadelige stoffer som muligt. Det er både godt og skidt. Problemet er, at store dele af forureningen sendes tilbage til motoren. Det danner smuds og aflejringer inde i selve motoren. Dette skader forskellige funktioner i motoren, siger synsmand Bjarne Klit fra Bilsyn Midtjylland.

Ifølge Bjarne Klit er løsningen en indvendig rens af motoren. Bilejere bør være lige så påpasselige med at få renset motoren som med at bytte olie, mener han. Det gælder både benzinbiler og dieselbiler.

– Få og korte ture, med meget start- og stop-kørsel, kombineret med sjældne olieskift, giver olien, motoren og bilen meget svære arbejdsvilkår. Resultatet er, at olien efter en tid ikke længere er i stand til at holde motoren ren, og det resulterer i aflejringer, som kan forårsage motorstop og unødvendige værkstedsbesøg og udgifter, siger Bjarne Klit.

Ingen ulemper

Aflejringerne, som dannes i motoren, kan forhindre bevægelse i stempelringene eller andre motordele. Hele systemet vil arbejde tungere og trægere. 
– Sod sætter sig som aflejringer i hele oliesystemet og tætner stempelringene i motoren. Når disse aflejringer fjernes, bliver motoren stærkere og mere effektiv igen, siger Bjarne Klit fra Bilsyn Midtjylland. 

Motorproblemer er en af de mest almindelige grunde til, at folk kører deres bil på værksted.
– flere og flere har hørt om motorrens, selv om vi stadig må forklare, hvad det er og hvorfor det er nødvendigt, siger Bjarne Klit. 

Han har god erfaring med indvendig motorrens for at give motoren et boost.
– Der er ingen ulemper ved motorrens. Motorrens påvirker ikke oliepumpe, tætninger eller pakninger.

Gør det selv

Indvendig motorrens kan udføres på et værksted og koster cirka 500 kroner. Men du kan også gøre det selv.

– Det findes flere typer motorrens på markedet. Husk at motoren skal være driftsvarm, før rensen tilsættes i olien. Derefter skal motoren gå i tomgang i 10-20 minutter, før den slukkes. Man tapper olien på almindelig måde, skifter oliefilter og fylder ny olie på. Så er motorrensen færdig, siger Bjarne Klit. 

Med motorer som har kørt langt og aldrig har været renset før, kan det være en god ide at lave olieskift med kort interval, før man foretager en motorens. – Og så skal man selvfølgelig huske, at brugt olie forurener miljøet og ikke skal hældes i afløbet. Den gamle motorolie skal afleveres på en genbrugsstation, siger Bjarne. Han anbefaler, at man renser bilens motor, hver gang bilen er til service eller får skiftet olie.