Bidt af flåt? Den såkaldte 5-5-regel fortæller dig, om du straks bør søge læge

K P

440 uger siden

|

15/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flåtbid er ikke noget, man skal spøge med. De fleste danskere har efterhånden hørt skrækhistorierne om, hvordan biddet kan forårsage lammelser i ansigtet, mystiske allergier og andre tegn, som forskere endnu ikke har afdækket hele omfanget af.

Det er svært at gardere sig fuldkomment mod det lille kryb, der kan gemme sig i træer, græs eller buskads. Men man kan modvirke de sygdomme, flåten kan overføre til os mennesker, ved at reagere hurtigt på visse tegn.

Hertil er den såkaldte 5-5-regel en måde at vurdere, om der er tale om et inficeret bid eller ej, skriver det svenske medie Yle.

- Hvis der inden for fem dage viser sig et rødt udslæt, som er fem centimeter eller større, så kan man være ret sikker på, at det drejer sig om borrelia, siger Peter Klemets, der er infektionslæge, til Yle.

Læs også: Hvis du ser sådan et mærke på dit barn, skal I hurtigst muligt på skadestuen

Læs også: Alvorlig virus fra flåter er mere udbredt end hidtil troet

Fem dage og fem centimeter er altså en såkaldt 5-5-regel, man kan bruge i sin vurdering. Rødmen i sig selv er ganske normalt, hvis dyret lige har bidt, og huden er irriteret som følge af biddet, og det betyder dermed ikke, at der er tale om en farlig infektion. Holder det ved i fem dage og spreder sig, er der derimod højst sandsynligt tale om noget, der skal behandles hos lægen.

Andre, senere tegn på borrelia, er derudover træthed, sløvhed, feber og ømme led.

Peter Klemets understreger i øvrigt, at man ikke selv skal forsøge at fjerne en flåt ved hjælp af det gamle husmortrick med “smør”. Det kan gøre skaden værre, da hele dyret ofte ikke kommer med ud. I stedet skal man bruge en flåttang eller spørge på apoteket, hvad de råder én til at gøre.

Læs også: Smart sommertrick: Sådan fjerner du smertefrit en flåt på få sekunder

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: