Har du oplevet, at din smartphone er blevet langsommere med alderen?
Det er meget normalt, eftersom din smartphone fungerer som en minicomputer, der lagrer mere og mere data, i takt med at du henter nye apps og gemmer flere billeder og beskeder på den, skriver sammenligningssitet Samlino.dk.
Heldigvis kan du selv gøre din langsomme smartphone hurtig igen ved at følge disse syv tips.
Læs også: Ny iPhone-opdateringer fortæller dig, hvem der ringer fra “ukendt nummer”
Luk dine apps helt ned
Hvis du ikke sørger for at lukke dine apps helt ned, når du har brugt dem, vil de stadig køre i baggrunden og dermed gøre din iPhone langsommere og forringe batterilevetiden. Du lukker apps på din smartphone ved at dobbeltklikke på ”hjem-knappen” og trække de åbne apps op af og dermed ud af skærmen.
Ryd op i billeder og videoer
Jo mere af din smartphones lagerplads, du bruger, desto langsommere bliver den. Især billeder og videoer optager meget plads, hvorfor det anbefales, at du jævnligt sletter billeder og videoer eller flytter dem til en computer eller iCloud.
Slet apps du ikke bruger
Også apps optager meget plads på din smartphone. Overvej derfor om du har apps, som du aldrig bruger, og som du derfor kan slette. Du sletter en app ved at klikke på den i et par sekunder og derefter trykke på x’et.
Tjek eventuelt hvilke apps der optager mest plads under Indstillinger Generelt Brug Lagringsplads.
Læs også: Tænk dig om: Sådan kan feriebilleder koste dig forsikringen
Slet gamle beskeder
Du tænker måske ikke over det, men hvis du aldrig sletter dine beskeder, kan de komme til at optage en hel del plads – især hvis de indeholder billeder og videoer.
For at undgå at gamle beskeder optager plads på din smartphone, kan du sørge for jævnligt at slette gamle beskeder eller sætte din smartphone til automatisk at slette beskeder efter 30 dage eller et år. Alt du skal gøre er at gå ind i: Indstillinger, Beskeder, Bevar beskeder og herunder tilpasse indstillinger for sletning af beskeder.
Slå lokalitetstjenester fra
Lokalitetstjenester sørger for, at din smartphone altid kan finde din placering. Denne tjeneste er dog med til at tappe din smartphone for strøm. Du kan derfor gøre din smartphone hurtigere ved at slå lokalitetstjenester fra under: Indstillinger, Anonymitet og Lokalitetstjenester.
Læs også: Pengeråd du IKKE skal lytte til
Slå automatiske opdateringer fra
De fleste apps opdateres automatisk i baggrunden, uden at du er opmærksom på det. Når din smartphone er i gang med sådan en opdatering, kan den virke langsom.
En løsning på dette kan være at slå den automatiske opdatering af apps fra og selv vælge, hvornår de skal opdateres. Det gør du under: Indstillinger, Generelt og Opdater apps i baggrunden. Tjek også om der ligger en ny softwareopdatering på din smartphone og indstaller den så hurtigt som muligt.
Sluk din telefon
Hvornår har du sidst slukket dine smartphone? Hvis du ikke kan svare på det spørgsmål, er det højst sandsynligt tid til at slukke den. Når du gør det, lukker du nemlig ned for alle de baggrundsprocesser, der tynger din smartphones hukommelse.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: