Fakta og fiktionskoder er oprindeligt begreber, der kommer fra filmens verden, men de kan også uden problemer anvendes i skriftlig jounalistik og de anvendes flittigt.
Fakta og fiktionskoder
Fakta og fiktionskoder er byggestene og virkemidler, der bruges til at bygge en historie op med, såsom fx kompositionsprincipper, sprogbrug og synsvinkler. Lad os se på typiske ”byggestene og virkemidler” for fakta og fiktionskoder i journalistik, ellere udtrykt på en anden måde; Lad os se på de filmiske virkemidler i skriftlig journalistik:
En overskrift til en artikel kan fx skrives på to måder, alt efter mediets stil:
- Politiker med alkoholpromille på 2.0 mister kørekortet
eller
- Sanseløs beruset politiker taget for spritkørsel
Den første overskrift er saglig og bygget på fakta. Den taler til fornuften og begivenheden er endda gengivet med et tal, der kan tjekkes.
Overskrift nummer to er spændingsopbyggende i form af udtryk som sanseløs beruset og taget for spritkørsel.
I film og TV
I film og tv-udsendelser hjælper fakta og fiktionskoderne os med at afgøre, hvorvidt det vi ser er fakta eller fiktion.
En dokumentarfilm vil ofte være bygget op omkring virkelige hændelser (fakta) med angivelse af tid og sted, og den vil ofte indeholde opsummeringer undervejs. I dokumentarfilm er det virkelige personer, der deltager, og virkelige steder der er ramme om begivenhederne.
Fiktion er langt friere stillet og ofte er bygget op med spændingselementer. Stedet kan være fiktivt og personerne er skuespillere. Der appelleres ofte til følelserne.
I film og tv gøres der naturligvis brug af filmiske virkemidler, hvor der i fiktion kan arbejdes frit med fx belysning, kameravinkel o.s.v., og hvor instruktøren har mulighed for at udtrykke sin holdning subjektivt via lyd, lys, perskektiv med mere.
Dokumentargenren er mere bundet af at skulle opnå troværdighed, hvilket kommer til udtryk via en mere neutral og objektiv brug af billede og lyd.
Kort oversigt over fakta og fiktionskoder anvendt i tv-udsendelser og film:
Som seere skal vi dog være vågne. Selv om ovenstående fakta og fiktionskoder er beskrevet adskilt i sort og hvidt, så vil vi oftest opleve blandingsformer. Selv en dokumentarudsendelse er bearbejdet og iscenesat. Alt hvad vi ser eller bliver præsenteret for repræsenterer et valg og et fravalg. Produ-ceren og instruktøren har valgt dele af virkeligheden, som de ønsker at vise, og dele af virkeligheden er valgt fra. Så husk altid, når du ser en film eller en tv-udsendelse, at begrebet objektivitet i realiteten er ikke eksisterende. Folkene bag en udsendelse har altid valgt, hvad de ønsker at vise, og de har fravalgt det, som de ikke finder vigtigt.
Med andre ord er det, du ser, ALTID en bearbejdelse af virkeligheden, uanset om det er dokumentar eller tv-nyheder.
