Disponibel indkomst

webmaster

335 uger siden

|

18/07/2018
Business
Disponibel indkomst
Hvad er disponibel indkomst?
Disponibel indkomst er det beløb en husholdning har til rådighed, efter at have betalt skat. Du kan læse mere om begreberne disponibel indkomst og rådighedsbeløb her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Disponibel betyder til rådighed, og kombinerer man det ordet disponibel indkomst, er det således et  udtryk for det beløb du har til rådighed.

Hvad er disponibel indkomst?

Når du får udbetalt din løn, fratrukket udgifter som arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og forskellige andre udgiftsposter, er det beløb som bliver udbetalt til din lønkonto, din disponible indkomst. Men det er meget vigtigt at være opmærksom på forskellen, mellem disponibel indkomst og rådighedsbeløb.

Ved disponibel indkomst tager man kun udgangspunkt i din reelle indkomst, og hvad du betaler i skat. Hvis du f.eks. får udbetalt 23.832 kroner i løn, er det således din disponible indkomst. Dit rådighedsbeløb, bliver dog ikke oplyst på din lønseddel, da dette beløb tager udgangspunkt i dine faktiske udgifter.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløb er den sum penge du har tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt. Dette beløb skal dække dine udgifter til mad, transport, rejser, underholdning, samt andre variable udgifter. Det er derfor en rigtig god ide, at du kender størrelsen på dit rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet vil således indikere om du har en god eller dårlig privatøkonomi, og samtidig kan du bruge rådighedsbeløbet til at få styr på din økonomi.

Hvorfor er det vigtigt at kende sit rådighedsbeløb?

Der er flere gode grunde til, at det er vigtigt at du kender til dit rådighedsbeløb. 

  • Du ved præcis, hvor meget du har råd til at forbruge hver måned
  • Du kan på denne måde undgå overtræk
  • Det giver dig mulighed for at spare op
  • Banken vurderer dig blandt andet ud fra dit rådighedsbeløb, når du vil låne penge,

Et godt kendskab til sin økonomi, og sit rådighedsbeløb, klæder dig bedre på, til at hvad du har råd til. På den måde mangler du ikke penge sidst på måneden, og det giver dig et overblik hvor mange gang du f.eks. kan spise ude.

Det betyder også, at du bliver fri for bekostelige overtræk på din konto, og det gør dig i stand til at du kan spare op, så du kan tage på ferie, dække uforudsete udgifter, købe hus eller bil, samt løbende renoveringer. De penge du ikke bruger på løbende forbrug, anbefales det at du sparer op.

Hvad er det anbefalet rådighedsbeløb 2018?

I løbet af en måned, er der mange variable udgifter at få klaret. Finanstilsynet har udregnet det rådighedsbeløb du som minimum gerne skulle have til rådighed, på baggrund af din husstands størrelse og din livssituation ser ud.

Finanstilsynet anbefaler følgende rådighedsbeløb:

  • 5.000-6.000 kr. om måneden for enlige
  • 8.500-10.000 kr. om måneden for samlevende
  • Plus 2.500 kr. per barn

Man skal kun opfatte de anbefalede rådighedsbeløb som en tommelfingerregel, da folk liver meget forskelligt. Nogle har et beskedent, mens andre har brug for mere. Du ved naturligvis bedst selv, hvor mange penge du har brug for, men det et vigtigt at du husker at sætte dit rådighedsbeløb realistisk. På den måde undgår du nemlig, at du ikke presser økonomi mere, end den kan klare.