Mandelkurve med chokolade og bær

Sabine Murati

9 år siden

|

20/08/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De forsvinder med lynets hast!

Til 8-10 små mundrette kurve skal du bruge:
150g dadler, udstenede (gerne Medjool dadler, da de er mere saftige og ‘cremede’)
100g mandler
Evt. lidt kokosolie
100g mørk chokolade
150g blandede bær fx solbær, ribs, kirsebær, jordbær, stikkelsbær eller hvad, der er i sæson

Sådan gør du:
Kombiner dadler og mandler i en foodprocessor eller stærk blender og blend til en klistret dej. Hvis dejen er for tør og smuldrende kan lidt kokosolie tilsættes, da det samler dejen.

Tril 8-10 kugler af dejen. Pres en finger ned i hver kugle og form en lille kurv/rede af hver kugle.

Stil kurvene på køl, imens chokoladen smeltes.

Bræk den mørke chokolade i mindre stykker og smelt den over vandbad eller i en kasserolle over meget lav varme. Fordel den smeltede chokolade i mandelkurvene og sæt dem på køl indtil chokoladen er størknet (det tager 1-2 timer).

Ønsker du at lave kurvene på forhånd, kan du lave til og med dette trin og opbevare kurvene på køl 1-2 døgn inden de fyldes med bær.

Rens bærrene og fordel dem i kurvene. Server straks.

Sabine Murati er 27 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: