Flyselskab til kvinder: Mød op til samtalen i lårkort

Ann Katrine Warren

10 år siden

|

04/02/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når en kvinde vil søge job som stewardesse hos flyselskabet Qatar Airways, må hun en tur i klædeskabet og finde den lårkorte nederdel frem.

Selskabet beder nemlig de kvindelige ansøgere komme til samtale i korte skørter - mandlige ansøgere bliver dog bedt om at beholde bukserne på og møde op "formelt klædt". Det skriver dn.no.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Qatar Airways flyer blandt andet fra Oslo til Doha, og der er i en annonce efter norske medarbejdere at ønsket om kvinder klædt i lårkort dukker op.

Det udløser dog kritik fra det norske ligestillings- og diskrimininationsombud:

LÆS OGSÅ: 40 år gamle breve dukket op i USA: Kender du Else Ørn fra Frederiksberg

- Annoncen er problematisk i forhold til ligestillingsloven, fordi den forskelbehandler ansøgere på grund af køn. Vi mener, at den er i strid med loven, da der er uens krav til kvinder og mænd, siger rådgiver i Ligestillings- og diskriminationsombuddet Carl Frederik Riise til dn.no.

Flyselskabet søger nordmænd som kabinepersonale, men tilbyder dem en kontrakt i Qatar, hvor de blandt andet får skattefriløn og fri bolig. Og så skal kvinderne altså have ben, som man kan være bekendt at vise frem.

Qatar Airways har også ruter fra Københavns Lufthavn.