Brystvorter

webmaster

333 uger siden

|

13/06/2018
Sundhed
Bryster
De 8 forskellige typer brystvorter.
Det er alment kendt, at kvindens bryst kommer i alle størrelser, farver og former. Men er du klar over, at også brystvorten har mange forskellige 'ansigter'?

Dagens topnyheder

Store bryster, små bryster, flade bryster.

Kvindens bryst indtager mange former. Det samme gør brystvorten. Ja, faktisk otte forskellige slags.

Det fortæller Tsippora Shainhouse, amerikansk læge og dermatolog, til engelske Metro.

Hun fortæller, at alle typer brystvorter er helt normale, og at nogle kvinder sågar kan have to forskellige slags.

1. Udstående brystvorter:

Denne type brystvorte er hævet nogle få centimeter over selve areola (det runde område omkring brystvorten, red.). Brystvorten peger en smule udad og kan blive hård, hvis den stimuleres eller udsættes for kulde.

2. Flade brystvorter:

Hele brystvorten er flad og falder nærmest ind i areola. Brystvorten kan blive hård ved berøring, eller hvis den udsættes for kulde.

3. Hævede brystvorter:

Areola og selve brystvorten ligner en lille forhøjning på toppen af brystet. Brystvorten kan blive hård, hvis den stimuleres eller udsættes for kulde.

4. Indadvendte brystvorter:

Brystvorten vender indad. Nogle gange kan det lade sig gøre - med fingrene - at få brystvorten til at 'kigge ud'. Dog kan musklen være for stram.

LÆS OGSÅ: Derfor må du ALDRIG ignorere stikkende smerter under det højre bryst

5. Udvendig og indvendig brystvorte:

Den ene brystvorte peger udad, imens den anden peger indad. Hvis de altid har siddet således, er det helt almindeligt og ganske ufarligt. Hvis det er en ændring, der er sket for nylig, kan det være et tegn på brystkræft, hvorfor det er vigtigt at opsøge læge.

6. Bulede brystvorter

Det er helt almindeligt at have små buler eller knopper på areola rundt om selve brystvorten. I virkeligheden er det små talgkirtler, der kaldes Montgomery'ske kirtler. Til tider kan de små kirtler ligne hudorme eller små, hvide bumser, men det er ikke meningen, at man skal presse dem, selvom der nogle gange kan presses døde hudceller ud af dem. Alle kvinder har dem, nogle har dog flere end andre.

LÆS OGSÅ: 6 synlige ting, der sker med dine bryster, når du dropper bh’en

7. Behårede brystvorter:

Enkelte, sorte hår, der vokser ud af areola, er helt normalt. De kan enten være fine eller kraftige, og det er helt ufarligt at plukke dem med en pincet. Alle kvinder har hårsække i brystvorte-området, der er bare nogle kvinder, som har flere end andre.

8. Ekstra brystvorte(r):

Nogle mennesker har ligesom popstjernen Harry Styles fra One Direction flere end to brystvorter. De ligner enten flade modermærker eller formede forhøjninger.