Blod i urin

webmaster

333 uger siden

|

31/07/2018
Sundhed
Blod i urin
Hvorfor er der blod i mit urin? Find svaret her.
Det er ikke rart at opdage blod i urin, men om det er tegn på en alvorlig tilstand, er sjældent til at sige ud fra det enkle symptom. Er det alvorligt, vil der ofte være flere symptomer, men ikke altid. Her kan du læse om årsagen og hvad du kan gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være lidt svært at bedømme, om der er tale om blod i urinen, hvis du ikke har drukket tilstrækkeligt med væske, eller hvis mængden er for lille til at kunne ses med det blotte øje, men kan se, hvad du skal kigge efter.

Blod i urin

Lægeverdenen skelner mellem blod, der kan ses og blod der kun kan opdages ved tests og undersøgelser af urinen. 

En smule blod i urinen betyder ikke nødvendigvis noget, hvis det ikke har følgeskab af andre symptomer, og graden af den røde farve fortæller heller ikke noget om, hvor alvorlig et sygdomstilfælde, der er tale om.

Hvad giver blødigt urin?

De tre hyppigste grunde til blod i urin, når der er noget på færde er:

  • Infektion
  • Sygdom i prostata
  • Kræft

Men i langt de fleste tilfælde er der altså tale om en eller anden form for infektion, der tegner sig for op til 50 % af tilfældene af blod i urin. 

Og inden man begynder at tænke i sygdomme, skal man se på, om der kan være andre årsager, der forklarer den røde farve.

Eksempelvis kan Indtagelse af rødbeder farve urinen, ligesom Intensiv løbetræning kan give lidt blod i urinen. I disse tilfælde vil problemet som regel gå over i løbet af nogle dage

Hvilke sygdomme kan give blod i urinen

Den røde urin kan komme af en lang række mere eller mindre alvorlige sygdomme, og her er den som regel i selskab med andre symptomer. 

  • Urinvejsinfektion
  • Sten i urinvejene
  • Forstørret prostata
  • Skader på urinrøret eller nyrerne
  • Nyrebækkenbetændelse
  • Nyrebetændelse 
  • Kræft

Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har som regel følgeskab af hyppig vandladning, eller øget trang til at tisse, selvom der ikke rigtig kommer noget. Den er er eventuelt også ledsaget af svie ved selve vandladningen. Det kan ske, at der er blod i urinen, men ofte er der ikke noget at se.

Om der er tale om en infektion eksempelvis blærebetændelse eller urinvejskatar kan en urinprøve give svar på.

Sten i urinveje

Tilstanden forekommer hos begge køn, men er hyppigst hos mænd, der udgør 80 % af patientgruppen. Sten i urinvejene sker oftest hos de 30 -50-årige og der følger turvise smerter med, der kan stråle ud til eksempelvis ryg eller skridtområdet.

Det følges ofte af øget tissetrang og der kan opstå kvalme og opkastninger.

Forstørret prostata

Sygdommen optræder hos ældre mænd, og symptomerne opstår, når prostatakirtel er forstørret og klemmer på urinrøret, så der bliver mindre kraft på strålen. 

Skader på urinrøret eller nyrerne

Her er tale om udefrakommende skader. Skade på urinrøret opstår eksempelvis i forbindelse med at mænd får et slag eller spark i skridtet eller falder ned på stangen af cyklen.

Skader på nyrerne opstår også i forbindelse med slag, spark eller fald.

Nyrebækkenbetændelse

Her vil der være have været flere andre symptomer på spil, inden det når så vidt at der er blod i urinen. Symptomerne kan være feber, smerter, kvalme, opkastninger samt svie ved vandladning og hyppig vandladning.

Nyrebetændelse

Nyrebetændelse er betændelse i nyrernes små karnøgler, og modsat nyrebækken betændelse, er der ikke tale om en infektion forårsaget af bakterier. Det er derimod kroppens immunsystem, som nyrerne reagerer på.

Symptomerne varierer fra ingenting til alvorlig nyresygdom, men blandt de hyppigste symptomer ud over blod i urinen er hovedpine, træthed, hævelse i benene og ved øjnene, smerter i lænden samt forhøjet blodtryk.

Kræft

I forbindelse med kræft, er der typisk tre typer, hvor blod i urinen optræder som en del af symptomerne.

Blærekræft: Denne sygdom forekommer oftere hos mænd og oftere hos ældre, men ses allerede fra 45 års-alderen. Blod i urinen er her det almindeligste tegn, og ofte også det eneste symptom, selvom der kan forekomme andre symptomer.

Prostatakræft: Her optræder, i modsætning til blærekræft, vandladningsbesvær som eksempelvis svag stråle, afbrudt vandladning samt svie og smerter. Der kan også være rygsmerter, træthed og vægttab.

Nyrekræft: Igen en sygdom, der er hyppigere hos mænd end hos kvinder, og hyppigheden stiger fra 35 års alderen. Der er sjældent tidlige symptomer, men blod i urinen er en af dem.

Uanset hvad der ellers er af andre symptomer, bør du altid reagere ved blod i urinen og gå til lægen, så du kan få fundet årsagen.

Relevant artikler

10 kræftsymptomer de fleste ignorerer

6 ildevarslende tegn på mavekræft, som kan være svære at opdage