Når uheldet er ude med bilen: Kender du dit erstatningskrav?

Sol Stoffregen

|

28/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når du bliver involveret i en trafikulykke eller kommer ud for en soloulykke, kan det gå hårdt ud over bilen. Men hvornår går bilen fra at være skadet til at være totalskadet, hvor meget kan du få i erstatning, og hvad skal der ske med bilen?

Alt dette giver sammenligningssitet Samlino.dk dig svar på her.

Skadet eller totalskadet bil
Om din bil "bare" er almindeligt skadet eller totalskadet afgøres af, hvor omfattende skaden er. Din bil bliver erklæret totalskadet såfremt, at omfanget af skaden er så omfattende, at det ikke længere vil kunne betale sig at reparere den. Hvis du, ud over din ansvarsforsikring, har tegnet en kaskoforsikring, vil du kunne få erstatning for din totalskadede bil.

Læs også: 60.000 cykler stjæles årligt i Danmark: Sådan får du erstatning

Hvis det derimod godt kan betale sig at udbedre skaden på bilen, er din bil "blot" almindeligt skadet, men du har stadig krav på erstatning, hvis din bil er kaskoforsikret.

Reparation eller kontanterstatning
Ifølge registreringsafgiftsloven gælder følgende regler for personbiler, hvor der er betalt fuld afgift, og som anvendes til privat kørsel:

- Vurderes skaden til at koste 25.000 kroner, skal værkstedet udbedre skaden på forsikringsselskabets regning, med mindre skadens størrelse overstiger køretøjets værdi. Overstiger skaden køretøjets værdi udbetales en kontanterstatning.

Læs også: Liv eller død: Dit fodtøj kan forårsage trafikulykker

- Er skaden vurderet til mellem 65 og 75 procent af køretøjets værdi, vil du blive tilbudt en kontanterstatning. Du kan også vælge at få køretøjet repareret.

- Vurderes skaden til over 75 procent af bilens værdi, så er køretøjet totalskadet, og du vil få en kontanterstatning.

Kontantbeløbets størrelse
Udgangspunktet for kontanterstatningen er prisen for en tilsvarende bil, det vil sige samme mærke, model, alder og antal kørte kilometer. Du kan dermed ikke forvente at få en erstatning, som stemmer overens med prisen for en tilsvarende bil, der står salgsklar hos bilforhandleren.

Læs også: 5 ting kvinder vægter højt, når de vælger bil

Er din bil under et år gammel, når skaden sker, kan du dog være berettiget til nyværdierstatning. Reglerne for nyværdierstatning fremgår af betingelserne hos dit forsikringsselskab, men skaden på bilen skal minimum være på 50 % af bilens nyværdi.

Har du den rette bilforsikring? Sammenlign de forskellige tilbud på markedet, læs detaljerede guides og find den bilforsikring der passer netop dig og dine behov.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: