Æggekage

webmaster

340 uger siden

|

14/06/2018
Opskrifter
Æggekage
Verdens bedste æggekage opskrift.
Sådan laver du en klassisk æggekage med bacon og tomat. En dejlig traditionel dansk sommerret, som kan laves på få minutter. Se den bedste æggekage opskrift her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne æggekage er en hurtig og billig ret, som kan serveres til både frokost og aftensmad. Vi anbefaler på et friskt stykke rugbrød med sprøde baconskiver og purløg på toppen.

Æggekage

Opskriften er til 2 personer og tager under 30 minutter at lave.

Ingredienser

6 æg
3 tomater
1 bundt purløg
100 gram bacon i skiver
1/2 dl sødmælk
1 teskefuld hvedemel
2 spiseskefuld olie (til stegning)

Fremgangsmetode

1. Slå æggene ud i en skål og pisk dem godt sammen. Tilsæt sødmælk, hvedemel, salt og peber. Pisk det hele sammen til en jævn masse.

2. Skær tomaterne i skiver og snit purløg i små stykker.

3. Tænd op for en stor pande og hæld olien på.

4. Når olien er varmet op, så hæld æggemassen på panden og lad den stege 4-5 minutter.

5. Skru ned for varmen og læg et låg over stegepanden. Giv æggekagen ca. 10 minutter mere til at stege igennem. Når overfladen ikke længere er flydende, så er din æggekage færdig.

6. Mens æggekagen steges færdig ved lav varme, så læg baconskiver på en anden pande ved høj blus. Du kan komme en smule olie på panden med baconskiverne. Dryp fedtet af på et stykke køkkenrule. 

7. Put tomatskiverne på æggekagen og drys purlæg på til sidst. Læg de færdigstegte baconskiver ved siden og server.

Find inspiration til nyt udstyr i køkkenet og lækre opskrifter her.

Hvad er æggekage?

Æggekagen beskrives ofte som husmandskost på linje med en danskernes favoritter som frikadeller og stegt flæsk med persillesovs.

Betegnelsen husmandskost stammer fra Tyskland og betyder retter, som typisk både er simple og ret billige at lave. Mad som datidens husmænd havde råd til, mens der blev spist finere og mere kostbare retter på herregårdene.

Råvarer som æg var nemme og billige at skaffe og stod ofte på køkkenbordet i forskellige varianter. Man kender også retten bondeomelet.

Der var sjældent mange krydderier i æggekage og andre husmandskost-retter, for krydderierne var en luksusvare dengang.

Æggekage næringsindhold

Pr. 100 gram:
Kalorier: 150
Fedt: 12 gram
Kulhydrater: 0,5 gram
Protein: 12 gram

Råvarer

Raavareguiden finder du flere informationer om nærringsindhold på råvarer og hvornår grøntsager, frugt, svampe og krydderurter er i sæson i Danmark.