Teenager smed nyfødt søn i skraldespanden: Nu får hun forældremyndigheden tilbage

Emil Ryttergaard

400 uger siden

|

20/04/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk mor er blevet dømt for at have efterladt sit barn i en skraldespand. I retten ville dommeren ikke udelukke at moren en dag kunne få forældremyndigheden igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 18-årige amerikanske mor Samantha Houston blev i mandags idømt fængsel. 

Den unge mor fra staten Washington, USA, blev idømt 6 måneders fængsel for at efterlade sin nyfødte søn i en affaldscontainer i marts måned sidste år, skriver nydailynews.com.

Under domsafsigelsen i mandags sagde dommer Richard Okrent, at den unge mor er på ‘rette spor’ til at genvinde forældremyndigheden, hvis hun følger rettens anbefalinger. 

Men den holdning delte anklagemyndigheden ikke.

- Afskyeligheden ved denne forbrydelse bør ikke undervurderes. Det var ikke bare en fejl. En fejl er at glemme tasken med bleer. Dette var at smide en baby ud med affaldet, sagde den unavngivne anklager i retten.  

I stedet vil anklageren afskære al kontakt mellem mor og barnet, men det afviste dommeren, der vil lade sagen om samvær og forældremyndighed være op til barnets bedste interesse i familieretten. 

Den nyfødte søn blev efterladt i en affaldscontainer, hvor en tilfældig forbipasserende hørte barnegråd. 

Ifølge politiet så var de pigens skolekammerater, der afslørede hende. 

Den unge pige gravid, imens hun gik i skole, og måtte droppe sin uddannelse midlertidigt. 

Da hun vendte tilbage i skolen, nægtede hun at fortælle sine klassekammerater, hvad der var sket med barnet. 

Politiet fulgte tippet, og da de udspurgte den unge pige indrømmede hun, at hun havde født barnet hjemme i brusebadet og gik i panik. 

I retten græd den 18-årige Houston under domsafsigelsen: 

- Jeg vil ønske, at jeg kunne tage det tilbage, det der skete. Hvad der skete for ham, må være det værste, der kan ske for en nyfødt, siger Samantha Houston inden hun skulle afsted mod fængslet. 

Natalie føder sit sjette barn. Da manden ser babyen begynder han straks at råbe.