Pas på: Det kan blive dyrt at købe smykker med hjem fra ferien

Emil Ryttergaard

350 uger siden

|

10/04/2018
Nyheder
Kvindens ferie blev langt dyrere end hun forventede. Foto: Shutterstock
Kvindens ferie blev langt dyrere end hun forventede. Foto: Shutterstock
En kvinde måtte bøde en stor ekstraregning, da hun havde købt kostbare smykker med hjem - uden at betale skat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan hurtigt ende i fælden, når man rejser til USA, Japan eller Dubai. 

Butikkerne bugner med alskens varer, og priserne for computere, elektronik eller specialdesignede smykker er langt fra de danske, hvor skattefar også skal have sin bid af kagen.

Og selvom man troligt køber sine varer i udlandet, så skal skatten af de udenlandske varer stadigvæk falde, når flyet lander i en dansk lufthavn, hvilket en dansk kvinde måtte sande, lyder det i en afgørelse fra Landsskatteretten.

Kvinden var rejst ind i Danmark fra Dubai i starten af november 2016, hvor kvinden blev stoppet i tolden og blev bedt om at åbne sin håndbagage.

Her havde kvinden tre halssmykker, to fingerringe, to sæt ørestikker og en armring af guld, og kvinden medbragte en kvittering fra Dubai, hvori det fremgik, at smykkerne havde en værdi af 58.127 kroner.

Derfor kunne Skat fatte et girokort og sende kvinden en regning på 16.348 kroner i form af told og afgifter, som kvinden ikke havde fortoldet.

Det er revisionsvirksomheden BDO Danmark, der i sit nyhedsbrev advarer danskerne om, at se stort på reglerne og fragte dyre varer over grænsen.

For i Danmark må man maksimalt have varer med hjem for 3.250 kroner, når man rejser med fly og kun 2250 kroner, hvis man rejser over landegrænsen i bil, tog eller bus.

Foruden den store ekstraregning til skattefar, er det heller ikke usandsynligt, at kvinden kan få en stor bøde. Når man ikke registrerer sit varekøb, så anses det som smugleri.

Og ifølge BDO så er det ikke usandsynligt, at kvinden får en bøde tilsvarende den store ekstraregning i told og afgifter, hvilket samlet set kan ende med over 30.000 kroner i ekstraudgifter på grund af de dyre smykker. 

Natascha mødte på arbejde til et sørgeligt syn: Kasse efterladt med håndskrevet seddel