Politi frygtede selvmordsforsøg i Randers: Et helt andet syn ventede dog i den tilrøgede garage

Nils Würtzenfeld

365 uger siden

|

27/11/2017
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Mystisk røg fra en garage i Randers fik både naboer og politi til at frygte et selvmordsforsøg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag klokken 11.58 blev både Østjyllands Politi samt Beredskab og Sikkerhed kaldt til en privatadresse i Randers, hvor naboer havde observeret, at røg strømmede ud fra husets lukkede garage.

Det skriver Randers Amtsavis.

Straks frygtede man, at en beboer i huset var i færd med et selvmordsforsøg ved hjælp af udstødningsrøg, og derfor hastede man til hjemmet på Husarvej i Randers.

Men her stod det hurtigt klart, at der hverken var tale om et selvmordsforsøg eller om et, men blot almen skødesløshed.

- Det var slet ikke et færdselsuheld med redning, og der var heller ikke fastklemte. Det var en bil, der stod med motoren tændt, så vi overlod sagen til politiet med det samme, siger beredskabsinspektør Per Allan Nielsen fra Beredskab og Sikkerhed Randers til Randers Amtsavis.

Det samme bekræfter vagtchef og politikommissær ved Østjyllands Politi, Bo Christensen, der forklarer, at politiet i første omgang frygtede et selvmordsforsøg.

- Det er klart, når man kommer til en garage, hvor der kommer masser af røg ud, og der er låst, siger han og fortsætter: 

- Mens vi var der, kom bilejeren selv gående og forklarede, at han bare var i gang med at varme sin bil op. Så han fik lige en påtale om, at det skal han ikke gøre igen, siger vagtchefen.

Dermed slap den hovedløse bilejer med en advarsel, mens politiet gerne vil understreger for andre, at man selvfølgelig ikke lader sin bil stå med motoren i gang i en aflåst garage - heller ikke selvom den bare ‘skal varmes op’.

Læs også: Forbipasserende undrede sig over 28-årig mand og ung kvinde: Da de så, hvad der lå på jorden, slog de straks alarm