To piger på 15 og 16 år indlagt på intensiv i morges: Nu advarer politiet forældre til teenagere

Kristine Bugbee

357 uger siden

|

17/02/2018
112
To piger på 15 og 16 kæmper for deres liv.
To piger på 15 og 16 kæmper for deres liv.
Politiet opfordrer forældre til teenagere til at se til deres børn omgående for at sikre, at de ikke har indtaget MDMA. To piger blev indlagt på intensiv tidligt i morges.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi beder alle forældre tjekke, om deres teenagere måske har taget MDMA i nat.

Det sker, efter at to piger på 15 og 16 år blev indlagt til intensiv behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg tidligt i morges. 

- Pigerne har formentlig indtaget stoffet MDMA eller et lignende stof. De to blev indlagt fra Fanø og har formentlig i aftes været til fest enten på Fanø eller i Esbjerg-området, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet frygter, at andre unge mennesker også har indtaget stoffet, og derfor beder man forældre om at se til deres teenagere nu.

- Der kan derfor være andre unge, der også har taget stoffet. Syd- og Sønderjyllands Politi beder derfor alle forældre i området om at tjekke, hvordan deres teenagere har det. 

- Syd- og Sønderjyllands Politi ser med stor alvor på sagen og har sat en efterforskning i gang.

En 15-årig dreng døde for to dage siden efter indtagelse af MDMA. Han kæmpede for sit liv på Rigshopitalet i 13 dage efter at have taget en 'usædvanligt stærk' variant af MDMA, der også er kendt som Ecstasy.

Drengen blev 2. februar bragt til Køge Sygehus efter han havde taget MDMA i Haslev.

Siden den 15-årige dreng blev indlagt, har politiet foretaget flere anholdelser og afhøringer blandt de unge i omgangskredsen, og politiet har desuden advaret på det kraftigste mod at tage det farlige stof.

Syd- og Sønderjyllands Politi nævner dødsfaldet i deres pressemeddelse om de to piger, der nu er indlagt på intensiv efter at have taget MDMA i nat, men det er ikke oplyst, om der kan være en sammenhæng mellem de to tilfælde.

15-årig død efter indtagelse af stoffer: ‘Han kæmpede til det sidste’