Peter kørte under bro, da han skulle hente kæresten i lufthavnen: 'Pludselig hørte jeg et brag'

Emil Ryttergaard

350 uger siden

|

12/04/2018
112
Foto: Peter Lykke
Foto: Peter Lykke
Peter Lykke var på vej i lufthavnen, da et syn fik ham til at skifte vognbane. Det næste øjeblik fik han sit livs chok.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var egentlig bare en helt almindelig tur til lufthavnen, da Peter Lykke fra Bagsværd skulle hente sin kæreste onsdag aften omkring klokken halv syv.

En tur som via motorvejen kun tager et kvarters tid, og som Peter Lykke er meget bekendt med.

- Jeg skulle hente min kæreste i lufthavnen i går aftes. Jeg har selv arbejdet i lufthavnen, så jeg kender vejen rigtig godt, siger Peter Lykke til Dagens.dk.

Men kort tid efter at Peter Lykke passerede shoppingcenteret Field’s spotter han pludselig et ildevarslende syn på motorvejsbroen ved afkørslen til Tårnby.

- Jeg ser nogle skikkelser på broen, hvor jeg bare kan spotte at en af dem har hættetrøje og en kasket på indenunder hætten. Da jeg kører mange kilometer på mit arbejde, tænker jeg at jeg hellere må skifte vognbane for at sikre mig, siger Peter Lykke til Dagens.dk.

Men i det øjeblik at Peter Lykke skifter bane, får han et kæmpemæssigt chok.

- Det lød så højt, og først tror jeg, at jeg har kørt ind i nogen, inden jeg registrerer at soltaget var helt smadret. Lyden og støjen fra motorvejen er helt vild, og det gav et kæmpe brag, da glasset fra soltaget bare eksploderer, siger Peter Lykke til Dagens.dk.

Peter Lykke er i chok, men fortsætter til lufthavnen, hvor den sidste del af turen er som ‘et sort hul i hukommelsen,' som han selv beskriver det.

- Jeg havde glas over det hele, i ansigtet i håret og i hele kabinen. Jeg har fået et stort chok, da jeg tænker meget over, at jeg har to to døtre, og jeg er glad for at pigerne bare blev hjemme. Det er jeg faktisk meget taknemmelig for den dag i dag, siger Peter Lykke til Dagens.dk.

Da Peter Lykke endelig kan stille bilen, alarmerer han politiet, der straks lukker hele området omkring motorvejen og afspærrer området. En betjent tager også billeder af Peter Lykkes bil, og politiet forsøger ihærdigt at finde den genstand, der er blevet smidt fra motorvejsbroen.

 

Peters soltag var komplet smadret og glasset fra taget lå i hele kabinen. Foto: Peter Lykke

I dag er Peter Lykke blot taknemmelig for at han sad alene i bilen, og at han er i god behold efter ulykken. Foto: Peter Lykke

Ifølge Peter Lykke mener politiet, at det har været en sten, da det passer på de skader, der er sket på bilen. Hvis politiet fandt den pågældende sten, ville det være muligt at finde et brugbart dna-spor.

For Peter Lykke var hans første tanke, at han skulle have fat i gerningsmændene. Men efter oplevelsen har lagt sig, er han først og fremmest taknemmelig for at der ikke skete mere og at han var alene i bilen:

- Jeg er bare glad for at mine piger ikke var i bilen, og at der ikke skete mere. Det kunne være meget værre, som min kæreste også sagde. Et eller andet sted håber jeg, at folk er mere opmærksomme, hvis de ser noget på en bro.

- Jeg kigger i hvert fald ikke mindre på broerne nu, og jeg håber virkelig ikke at det sker for andre.

Kvinde skriver sms til sin chef, at hun er forsinket: Nu griner alle af chefens vilde svar