De fleste mennesker er klar over, at det kan være farligt at åbne tvivlsomme e-mails fra ukendte afsendere.
Til gengæld er det de færreste, der er på vagt, når man modtager en e-mail fra en person, man kender i forvejen.
Ikke desto mindre skal du nu også til at være forsigtig, når der i din indbakke ligger en hilsen fra én af dine personlige mail-kontakter. Det skriver Dinside.no.
En ny og meget troværdig type fupmail er nemlig i omløb, og er man ikke opmærksom, så er det i den grad let at lade sig narre.
De nye svindelmails går ud på, at man modtager en e-mail fra en af sine venner, hvori der står, at de har delt et Google Docs-dokument med dig.
Samtidig får du oplyst et link, der leder til accounts.google.com, der lader til at være en officiel Google-side.
Følger du dette link, får du at vide, at Google Docs har brug for adgang til din Google-konto - altså mere specifikt adgang til dine e-mails og kontakter.
Som du nok har regnet ud, så tilhører adressen dog ikke Google, ligesom mailen ikke er sendt fra én af dine kontakter.
I stedet er det en meget avanceret fupbesked, der til forveksling ligner en rigtig Google-mail, og ligeledes benytter navnet Google Docs.
Hvis du lader dig narre og opgiver dine mail-oplysninger, så giver du samtidig svindlerne fuld adgang til alle dine mail og dine kontakter, hvilket resulterer i, at svindlerne vil kunne sende tilsvarende mails på dine vegne til dine private kontakter.
Har du været så uheldige at hoppe på en af de troværdige og udspekulerede svindelmails, bør du øjeblikkeligt skifte dine passwordoplysninger, før svindlerne gør det.
For har de først adgang til din mail, kan de frit ændrer på dine indstillinger, uden at du kan gøre noget ved det.
Du kan ændre dine indstillinger via dette link. Herefter ville du se dette billede:
Foto: Google
På denne Twitter-video kan de se, hvordan den meget troværdige mail ser ud.