Nyt i sagen om dræbte Louise: Nu har politiet fundet den mystiske brandmand

Emil Ryttergaard

419 uger siden

|

11/11/2016
112
Politiet takker offentligheden for den store hjælp, som gårsdagens efterlysning førte med sig. Den eftersøgte brandmand har selv henvendt sig til politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 Københavns Vestegns Politi har nu været i kontakt med den tidligere brandmand, der havde oplyst andre om at han havde set den gravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev, hvor hun luftede sin hund.  

- Vi har været i forbindelse med manden og vi vil afhøre ham senere i dag. Vi er meget glade for den store hjælp og interesse vi oplever i denne sag, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Københavns Vestegns Politi fortsætter i dag sin eftersøgen efter gerningsvåbnet sammen med Forsvaret i søen i Elverparken i Herlev og efterlyser fortsat den mand, der blev set af et kvindeligt vidne på Tornerosevej, efter at vidnet havde hørt to skrig.

Manden beskrives som 28-30 år. Han er cirka 180 centimeter høj og tynd/spinkel af bygning med et markeret og smalt ansigt. Han var ifølge vidnet iført sort jakke med hætte, sorte bukser og mørke sko.

Hætten på jakken havde manden slået op, og under den bar han en sort kasket.

Læs også om Michael, som var den første til at finde Louise Borglit i Elverparken. Han forsøgte desperat at redde hendes liv.