Nyfødt pige fundet efterladt på bænk: Nu er der nyt i sagen

Ane Sørensen

363 uger siden

|

03/01/2018
112
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
Tirsdag morgen blev et grædende spædbarn fundet på en parkeringsplads i Københavns sydvestkvarter. Nu forsøger kommunen at finde en plejefamilie til den lille pige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Kommune forsøger at finde en plejefamilie til den nyfødte pige, som tirsdag morgen blev fundet efterladt på en bænk på Hammelstrupvej i Københavns sydvestkvarter.

Den pågældende familie skal kunne træde til og tage den lille pige i pleje med ganske kort varsel.

Det skriver TV 2 Lorry.

- Lige nu forsøger politiet at undersøge, hvor pigen kommer fra, og hvem der er hendes mor. Lykkes det ikke, så skal vi finde en plejefamilie, der klan træde til hurtigst muligt og skabe stabilitet for barnet, siger Sten Kruse-Blinkenberg, som er chef for familieplejen i Københavns Kommune, til TV 2 Lorry.

Ifølge Sten Kruse-Blinkenberg er det generelt vigtigt, at hittebørn bliver knyttet til en ny familie så tidligt som muligt, hvis barnets biologiske forældre ikke dukker op og tager sig af det.

Det var en ansat hos Københavns Kommune, der fandt det grædende spædbarn på en parkeringsplads ved Valbyparken tirsdag klokken 08.34. Pigen, som var nedkølet og i kritisk tilstand, blev straks indlagt på Rigshospitalet. Siden er hendes tilstand blevet stabil.

Københavns Politi formoder, at barnet er ganske nyfødt. Ifølge TV 2 vurderer de, at pigen blev født tirsdag morgen mellem klokken 05.00 og 06.00. Politiet leder nu efter spor, der forhåbentlig kan føre dem til barnets mor.

I den forbindelse har de blandt andet delt et billede på Twitter, som viser et mørkt tæppe, der er pakket ind i gennemsigtig plastik. Den lille pige var svøbt i det varme tæppe, da hun blev fundet alene på bænken.

- Pigen blev fundet i dette tæppe. Hvis du kender det, så ring gerne 114, lyder opfordringen fra Københavns Politi.

Derudover opfordrer politiet eventuelle vidner om at kontakte dem på telefon 114, hvis de har set noget mistænkeligt i området eller kender en kvinde, som har været højgravid og født, men ikke har et barn.

Østjysk kvinde ville lave pomfritter - kort efter bankede hun på hos alle naboerne