Mand betalte hotelregningen og smuttede - men efterlod sin kone på værelset

Ane Sørensen

362 uger siden

|

10/01/2018
112
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En nordmand tjekkede ud af et hotel i Kristiansand tirsdag, men han havde ikke taget sin kone med, da han forlod hotelværelset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag modtog det lokale politi i Agder i Norge en anmeldelse, som de nok ikke glemmer lige foreløbig.

En medarbejder fra et hotel i Kristiansand ringede nemlig til dem med en højst usædvanlig besked. 

Det skriver norske Dagbladet.

Medarbejderen fortalte, hvordan en af hotellets gæster havde betalt regningen for det værelse, han havde boet på, hvorefter han havde forladt stedet.

Umiddelbart ganske almindelig procedure - men det viste sig efterfølgende, at manden havde efterladt noget vigtigt på hotelværelset - nemlig sin egen kone.

- Vi fik et opkald fra en ansat på hotellet, som sagde, at manden var rejst, men at konen stadig lå beruset på værelset, siger operationsleder Kristian Klausen til Dagbladet.

Selvom det var midt på dagen, var kvinden så beruset, at hun ikke kunne forklare, hvorfor manden var taget afsted uden hende.

- Det er ikke så ofte, vi får sådan nogle beskeder. Det hænder, at gæsterne efterlader skrald, men konerne tager de som regel med sig hjem, siger Kristian Klausen til Dagbladet.