Jysk bilist kørte på Fynske Motorvej - pludselig hørte han et ordentligt brag

Ane Sørensen

370 uger siden

|

15/11/2017
112
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
En mandlig bilist fik smadret soltaget på sin bil tirsdag eftermiddag, da han kom kørende på Fynske Motorvej. Natten til onsdag forsøgte Fyns Politi at finde ud af, hvad der var sket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mandlig bilist fra Langskov fik sig lidt af en forskrækkelse tirsdag eftermiddag.

Manden kom kørende på Fynske Motorvej, da soltaget i hans bil pludselig blev splintret.

Det skriver TV 2 Fyn.

Natten til onsdag afspærrede Fyns Politi motorvejen i en periode for at efterforske sagen og undersøge området med hundepatruljer. De har endnu ikke oplyst, om de har fundet en sten eller andet mistænkeligt.

Derfor ved Fyns Politi stadig ikke præcis, hvad der skete med mandens bil. Manden har ifølge vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen forklaret, hvordan soltaget pludselig splintredes, da han kørte under en bro.

Manden bemærkede ikke, at bilen blev ramt af eksempelvis en sten, men kan ikke udelukke, at der blev kastet noget ned:

- Vi ved reelt ikke, hvad der er foregået. Soltaget er splintret, så det er nærliggende at tro, at der er kastet noget ned på hans bil. Men vi efterforsker videre og ser, hvad vi kan finde ud af, siger Torben Jakobsen til TV 2 Fyn.

Soltagets yderste lag blev knust, mens der er kommet små ridser og buler på taget af mandens bil.

Hændelsen skete mellem afkørsel 48 og 49 i østgående retning på Fynske Motorvej omkring klokken 16.15.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området i dette tidsrum, så kan du kontakte Fyns Politi på 114.

Barnelig gravet ned i Glostrup: Nu er den efterlyste kvinde identificeret