Indbrudstyv faldt i swimmingpool under flugt fra hus i Holte

Emil Ryttergaard

378 uger siden

|

18/09/2017
112
Da en indbrudstyv blev opdaget i Nordsjælland, tog han benene på nakken. Men flugten gik ikke helt som planlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 23-årig udenlandsk mand havde ikke helt held med at stikke politiet en plade, da han natten til lørdag blev opdaget af midt i et indbrud ved et hus ved Furesøen i Holte. 

Husets beboer opdagede den unge mand, der var ved at rode skuffer og skabe igennem for værdier. 

Den store overraskelse fik indbrudstyven til at stikke af, men flugten var ikke helt så elegant, som den 23-årige mand kunne have håbet på, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelese. 

Undervejs faldt han nemlig i en svømmepøl og selvom han hurtigt kom på land igen, så blev han passet op af en hundepatrulje, der tog den unge mand med på politistationen. 

Han blev om lørdagen stillet for en dommer, der havde lidt svært ved at købe den 23-årige mands forklaring, om at han skulle nå et tog og var våd, fordi at han havde løbet hele vejen. 

Det var her i Holte, at indbrudstyven faldt i svømmepølen på sin flugt. Foto: Google Maps

Den uheldige gerningsmand blev derfor varetægtsfængslet indtil d. 27 september og fik desuden beslaglagt 600 Euro til dækning af sagens omkostninger.

Kvinde udsat for syreangreb på Nørrebro: 37-årig mand anholdt