Fire rumænere udvist af Danmark: Stjal 20 kroner fra ældre dame

Ane Sørensen

392 uger siden

|

15/06/2017
112
Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
Onsdag blev fire rumænere dømt for tyveri ved Retten på Frederiksberg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag blev tre rumænske mænd og en rumænsk kvinde dømt for tyveri mod en ældre dame. De dømte stjal den 88-åriges pung i en Fakta på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Det skriver Ekstra Bladet.

I kvindens pung lå 20 kroner, som den ene rumæner tog, mens en anden forsøgte at hæve penge fra kvindens dankort. Det lykkedes dog ikke, da kortet blev afvist.

Straffen lød på mellem 60 og 30 dages fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

I Retten på Frederiksberg kom det frem, at to af de nu dømte havde erkendt sig skyldige i tyveri og forsøget på at hæve penge fra dankortet. De to andre nægtede sig dog skyldige i sagen.

Den ene havde kørt bilen, som de alle ankom i, mens den anden forklarede, hvordan han ikke vidste, hvad der foregik inde i Fakta-butikken.

En patrulje så dog hele hændelsen foran Fakta. Under retssagen vidnede en politiassistent, som fortalte, at det var tydeligt, de fire havde organiseret tyveriet.

Hærværk med løsnede hjulbolte breder sig i hele landet: Nu har politiet en teori