Fartglad 18-årig fik kørekort onsdag - mistede det samme dag

Ane Sørensen

398 uger siden

|

05/05/2017
112
Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
En ung nordmand mistede onsdag sit kørekort - samme dag, som han havde fået det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange unge mennesker er det en vigtig begivenhed, når de fylder 18 år og endelig kan få lov til at køre bil.

Men for en 18-årig nordmand blev det en meget kort fornøjelse, da han i onsdags fik sit kørekort. Senere samme dag mistede han det nemlig allerede igen.

Det skriver norske Adresseavisen.

Det skete, da politiet i Sør-Trøndelag tog den unge fyr i at køre alt for stærkt:

- 18-årig frataget kørekort efter at have kørt 96 km/t i en 60-zone i Trondheim. Havde været henne at tage kørekortet tidligere samme dag, skriver de på det sociale medie Twitter.

Politiet var i gang med en fartkontrol, da den unge mand pludselig kom kørende i for høj fart.

- Det er en ganske grov krænkelse. Dermed blev det en kortvarig glæde for teenageren, siger operationsleder Bernt Tiller til Adresseavisen.

For et par måneder siden mistede en 18-årig kvinde fra Herning også sit kørekort lige efter, at hun havde fået det. Kvinden fik kortet om fredagen og mistede det lørdag.