Far myrder sine to døtre: Så giver han konen en sidste skrækindjagende besked

Emil Ryttergaard

405 uger siden

|

15/03/2017
112
Foto: Privat
Foto: Privat
Efter at have skudt og dræbt sine to 16-årige døtre, foretog en amerikansk far et hårrejsende opkald til alarmcentralen. Da politiet ankom til stedet, blev de mødt af et skrækkeligt syn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amerikansk politi i delstaten Illinois har frigivet det uhyggelige alarmopkald, hvor den 48-årige familiefar Randall Coffland tilstod, at han havde dræbt sine to 16-årige døtre og såret sin kone.

- Jeg har lige skudt og dræbt mine to døtre, skudt mine kone, og nu vil jeg dræbe mig selv, lyder det ophidset fra faderen i røret.  

Politiet har frigivet det hårrejsende alarmopkald, som alarmcentralen modtog fredag aften, skriver ktla.com.

Politiet ankom til gerningsstedet og fandt den ene datter død på sofaen i familiens lejlighed, mens den anden datter lå død på sit værelse. Begge var blevet skudt i hovedet. 

Foto: Oswego High School

Moderen, den 46-årige Anjum Coffland, var blevet skudt i benet og var stadig i live. Inden hun blev skudt, var hun klar over, at hendes mand havde slået deres elskede døtre ihjel. Og så vendte han sig mod hende med en frygtelig besked. 

- Jeg vil have, at du skal overleve og lide, som jeg har gjort.

Faderen gjorde efterfølgende alvor af sin trusler og tog livet af sig selv efter at have givet adressen på stedet til alarmcentralen. Han blev også fundet død i lejligheden.

De to døtre Brittany og Tiffany Coffland ville være fyldt 17 år i går, tirsdag, og derfor afholdte døtrenes skole en mindehøjtidelighed for pigerne.  

Hør hele Randall Coffland skrækindjagende alarmopkald herunder.

Politiet har endnu ikke offentliggjort noget motiv for forbrydelsen, og det er derfor stadigvæk uvist, hvad der fik faderen til at skyde hele sin familie og begå selvmord bagefter.