Far anklaget for at sætte ild til 3-årig datter: Hun var for smuk

Emil Ryttergaard

404 uger siden

|

21/03/2017
112
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En australsk familiefar står anklaget for at have hældt benzin ud over sin 3-årige datter og sat ild til hende. Manden har forklaret, at datteren var for smuk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den australske far Edward John Herbert skal for retten, efter at han har overhældt sin treårige datter med benzin og sat ild til hende. 

Edward John Herbert på anklagebænken i den australske højesteret, hvor han foruden ildspåsættelsen af sin ene datter, også er anklaget for at have hældt benzin udover sin anden 7-årige autistiske datter, skriver Daily Mail

Den uhyggelige episode foregik i august 2015 i udkanten af den australske by Perth, og familiens nabo Stephanie Bochorsky hørte de højlydte skænderier.

Stephanie Bochorsky arbejder som politibetjent, men havde fri den dag. Derfor var hun vidne til episoden, hvor hendes kvindelige nabo kom styrtende ud af huset og råbte, at hendes mand ville ‘sætte ild til børnene’.

Da Stephanie Bochorsky gik ind i nabohuset, kunne hun straks lugte benzinen, og hun fandt den treårige pige med ild i, hvorefter hun straks fik slukket flammerne med et tæppe. 

I det andet rum så hun Edward John Herbert overhælde sin syvårige autistiske datter med benzin, hvor han angiveligt skulle have sagt, at han gjorde det, fordi 'datteren var for smuk'. 

Betjenten bad ham straks om at stoppe, men faderen stod blot som forstenet og kiggede, hvilket fik betjenten til at tage begge børn under armene og løbe ud af huset. 

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Den treårige datter blev forbrændt på 13 procent af sin krop og har fået varige skader. Hun var i livsfare efter angrebet, men er i dag kommet sig fysisk - selvom arrene vil være et livsvarigt minde.

I retten forklarede Edward John Herberts kone, at han havde været underlig de seneste par dage op til hændelsen, hvor han havde talt med sig selv og haft mange humørsvingninger.

Desuden havde manden et stort misbrug af hash og alkohol, og i løbet af dagen havde faderen sagt til sin hustru, at ‘varulven ville komme klokken tolv’. Senere havde han udbrudt: ‘Nu er det nok kælling, nu slår jeg dig ihjel’.

Men i stedet for at gå efter kvinden, begyndte manden altså at sætte ild til sine børn.

En anden nabo kom også løbende mod huset med en brandslukker, efter at børnene var blevet reddet.

Han fandt Edward John Herbert stå i køkkenet og drikke øl, og da naboen konfronterede ham, skreg han: 'Det er mine børn, så jeg gør, hvad fanden der passer mig med dem'.

Herefter greb han en kniv og svingede ud efter naboen, der dog heldigvis fik overmandet den gale familiefar ved at slå ham med en brandslukker. 

Edward John Herbert har siden erkendt anklagerne om drabsforsøg i retten, men han nægter i sig skyldig fem anklagepunkter med den begrundelse, at han var mentalt ustabil på gerningstidspunktet.

Det er desværre ikke det eneste tilfælde, hvor en pludseligt udøver vold mod sin familie. En tilsyneladende almindelig familiefar greb pludselig en pistol og skød begge døtre og kone, hvorefter han indtalte en uhyggelig besked hos alarmcentralen

Dagens mest sete videoer herunder:

Verdens værste joke? Storbarmet pige er ved at få tatovering, da noget går helt galt

Mand stopper skænderi i tog: 'Luk røven og sæt jer ned'

Læge presser gravid kvinde på maven - hold godt øje med hans hænder