Politiet stoppede 49-årig bilist og blev lamslået, da han åbnede munden: ’Det er faktisk imponerende’

Nils Würtzenfeld

369 uger siden

|

21/11/2017
112
En 49-årig sjællandsk bilist skal i retten, efter han blev stoppet af en patruljevogn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag formiddag valgte politiet at standse en 49-årig mandelig bilist nær hans bopæl i Fredensborg i Nordsjælland, da man blev klar over, at manden var frakendt sit kørekort.

Men da bilen blev bragt til standsning og vinduet rullet ned, blev betjentene nærmest blæst omkuld af alkohol-ånde på trods af, at klokken ikke vare mere end 10.33. Det skriver SN.dk.

Derfor blev den 49-årige mand hurtigt bedt om at blæse i politiets alkometer, men da betjentene nærstuderede resultatet, havde de svært ved at tro på tallene.

Alkometeret viste nemlig en promille på utrolige 2.32 – et tal der unægtelig lå en del højere end det tilladte 0,5.

Det fik betjentene til at foretage endnu en test, der denne gang viste en promille på 2,25, og derfor blev manden straks anholdt og taget med til blodprøvetagning, så den nøjagtige promille kunne blive fastslået.

Det krævede dog ingen blodprøve, for at betjentene kunne konkludere, at manden var overordentlig beruset.

- Det er faktisk imponerende, at han kunne stå på benene med en promille på 2,32. Det hører til sjældenhederne, siger politikommissær Mogens Mogensen, Nordsjællands Politi til SN.dk.

Til sammenligning kan en promille over 3 være dødelig.

Udover en anholdelse fik manden også konfiskeret sin bil, da der var tale om et gentagelsestilfælde af promillekørsel.

Beslaglæggelsen protesterede den 49-årige dog over, hvilket gør, at sagen nu skal for retten.

Læs også: Kør pænt: Politiet holder skarpt øje med fartsyndere i denne uge