Betjente ledte efter misrøgtet hund - men det var noget helt andet, de fandt i bunden af klædeskabet

Marie Vang

370 uger siden

|

17/11/2017
112
Klædeskabet var i dette tilfælde ikke det perfekt skjulested.
Klædeskabet var i dette tilfælde ikke det perfekt skjulested.
Heldigvis gik politiet en ekstra runde i hjemmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Skive politi for nylig fik et tip om en misrøgtet hund, der hverken fik mad eller vand, fulgte de naturligvis op på sagen.

Ifølge en borger drejede det sig om et hus i Durup i det nordlige Salling.

- Det ville vi selvfølgelig gerne følge op på, så i går kørte vi derop og bankede på, fortæller Niels Bach fra Skive Politi til tvmidtvest.

Politiet fandt rigtig nok en hund i huset, men hundens ejer så nu ud til at passe hunden fornuftigt. Alligevel valgte politiet at gå en runde i huset, hvilket viste sig at være en rigtig god idé.

Da de hørte en puslen fra et klædeskab, åbnede de døren og fandt her en mand i forsøg på at gemme sig:

- De åbnede døren, og inde i skabet sad der så en 34-årig mand på hug. Så vi skulle jo finde ud af, hvorfor han dog gemte sig der, fortæller Niels Bach fortsat.

Det viste sig, at den 34-årige mand havde en god grund til at gemme sig. Han var nemlig i forvejen efterlyst af politiet, da han tidligere var udeblevet fra afsoning.

Han er nu anholdt og afsoner sin straf i Kragskovshede Fængsel i Vendsyssel.

Læs også: Mor og datter fra Skanderborg blev overrasket af indbrudstyv: Det kom tyven hurtigt til at fortryde