59-årig nordjyde fandt lyserød sløjfe på sit stakit - nu advarer politiet alle husejere

Ane Sørensen

391 uger siden

|

21/06/2017
112
Nordjyllands Politi advarer alle husejere, efter at en borger fandt en lyserød sløjfe uden for sit hjem onsdag morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En midalderende mand fra Mariager i Nordjylland fulgte sin mavefornemmelse, da han onsdag gjorde et uventet fund foran sin bolig.

Da den 59-årige nordjyde gik ud af sit hjem i morges, fik han nemlig øje på en lyserød sløjfe af papir, som var bundet fast på stakittet og vendte ud mod vejen. 

Det oplyser Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.

Den lyserøde papirsløjfe kunne ses udefra, men ikke inde fra huset og haven, og det gjorde ejeren af boligen bekymret.

Manden blev mistænksom, da han havde hørt om indbrudstyve i miderne, som markerer oplagte 'indbrudsmål' ved brug af kridt, sten eller andet.

Derfor kontaktede han politiet for at orientere dem, selvom der ikke havde været indbrud i hans hus.

Mandens henvendelse har fået Nordjyllands Politi til at advare andre borgere mod lignende situationer:

- Indbrudstyve markerer til tider mulige indbrudsmål. Dette kan ske med kridt på en sten, en sløjfe eller noget helt andet. hvis noget derfor virker mærkeligt, er flyttet eller andet i din forhaveindkørsel, så hold øjne og ører åbne, lyder det fra politiet.

Mand ville tilbage på bodega: Da konen prøvede at stoppe ham, kørte han hende over